Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra […]-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for at blive dræbt af to unavngivne mænd, der tidligere har været venner med hans far. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter repressalier og/eller overgreb fra enten Taliban, de afghanske myndigheder eller fra Islamisk Stat, fordi han har kæmpet mod Islamisk Stat (ISIL) og andre oprørsgrupper i Syrien. Ansøgeren udrejste i 2008 fra Afghanistan til Iran, hvor han har haft ophold frem til sin udrejse i 2014, bortset fra et ophold i Syrien af fire måneders varighed. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren anført, at hans far, der var kommandant, på et for ansøgeren ukendt tidspunkt, da han var et lille barn, blev dræbt af Taliban. Ansøgerens tror, at hans mor, søstre og den ene storebror blev slået ihjel af Taliban under krigen kort efter drabet på faren. Ansøgeren voksede sammen med sin næstældste storebror op hos sin faster og onkel. Fasteren fortalte ham forud for, at hun døde om, at han skulle passe på to mænd. De pågældende havde været venner med ansøgerens far og var vrede over, at ansøgerens ældste bror, […], havde fortalt Taliban, at farens venner også var myndighedskommandanter. Det var sket i forbindelse med, at […] havde været taget til fange af Taliban, og […] har været forsvundet siden. Fasteren oplyste ansøgeren om, at de to af farens venner var døde, efter at de havde været fanget af Taliban, mens de to andre ønskede at hævne sig. Da ansøgeren var 10-11 år gammel, blev han, mens han vogtede dyr i bjergene, opsøgt af to for ham ukendte mænd med tildækkede ansigter, der bevægede sig med hastige skridt mod ham. Ansøgeren flygtede fra stedet, idet han formodede, at de pågældende personer efterstræbte ham. Tre måneder senere genkendte ansøgeren de samme mænd på et marked. Ansøgeren forlod straks stedet. Mændene fulgte ikke efter ham og har aldrig talt til ham. Som følge af disse episoder udrejste ansøgeren af Afghanistan, idet han sammen med sin fasters mand rejste til Iran, hvor han tog ophold. Efter 6½ års ophold i Iran blev ansøgeren anholdt og sigtet for salg af spiritus, og han blev i den forbindelse pålagt enten otte års fængsel eller at deltage i krigen i Syrien. Ansøgeren tog derfor til Syrien, hvor han deltog i kamphandlinger mod blandt andre ISIL. Efter at have opholdt sig i Syrien i fire måneder fik han det psykisk dårligt, hvorfor han blev fritaget fra tjeneste og sendt tilbage til Iran. Ansøgeren udrejste herefter af Iran, idet han frygtede igen at blive sendt til Syrien. Efter udrejsen er ansøgeren blev bekendt med, at der har været vist en videofilm af ham som soldat på såvel afghansk som arabisk tv. Han frygter derfor, at han vil blive genkendt ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at episoden, hvor ansøgerens far blev dræbt og […] blev tilbageholdt af Taleban, må have fundet sted omkring 1998, da ansøgeren var ca. 3 år gammel. Ansøgeren opholdt sig herefter hos sin faster tæt ved, hvor hans forældre havde boet, frem til 2008, før han sammen med sin onkel udrejste fra Afghanistan. Det beror alene på ansøgerens formodning, at de to mænd, han mødte i bjergene og i bazaren, skulle være identiske med de to kommandanter, og denne formodning er ikke på nogen måde underbygget, idet de pågældende hverken har talt til ham, opsøgt ham på bopælen eller på anden måde givet sig til kende overfor ham, selvom det burde have været forholdsvist nemt for dem at finde frem til ham, hvis det var det, de ønskede. Det bemærkes i den forbindelse videre, at det af akterne i ansøgerens brors sag fremgår, at broren heller ikke på noget tidspunkt, før han i 2007 udrejste fra Afghanistan, har været opsøgt af de to mænd. Det beror alene på ansøgerens formodninger, at den omstændighed, at han har kæmpet sammen med de iranske styrker mod ISIL i Syrien, er kommet til de afghanske myndigheders, Talibans og ISIL i Afghanistans kendskab. Videooptagelsen, der er et uddrag af et indslag på en arabisk tv-kanal, viser ansøgeren i militæruniform, og indeholder en kortere sekvens med ansøgeren, der optræder som en ud af flere afghanske mænd uden at blive nævnt ved navn. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af videooptagelsen er genkendt af de afghanske myndigheder, Taliban eller ISIL, heller ikke selvom videooptagelsen måtte være blevet vist på en afghansk tv-kanal. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har familie tilbage i Afghanistan, og at han udrejste fra Afghanistan for knap 9 år siden, da han stadig var dreng. Selvom han måtte være blevet genkendt, skal nævnet bemærke, at det af baggrundsoplysningerne, herunder Lifos Temarapport fra 2016: ”Irans rekrytering av afghaner till kriget i Syrien” fremgår, at der ikke kendes eksempler på, at personer fra Afghanistan, der har kæmpet i Syrien sammen med iranske styrker, har været udsat for forfølgelse eller overgreb fra Talibans eller myndighedernes side ved en tilbagevenden til hjemlandet. Herefter, og da ansøgeren ved en tilbagevenden kan tage ophold i et område, hvor ISIL ikke er til stede, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/438/nke
