Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra landsbyen […] i provinsen Kunduz i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi Taliban stopper folk tilfældigt og slår dem ihjel. I den forbindelse har ansøger også henvist til, at han frygter, at Taliban vil have ham til at blive selvmordsbomber. Ansøger har videre henvist til, at han frygter sin tidligere forretningspartners bror, fordi forretningspartneren er blevet fængslet og har fået en dom på 10 års fængsel, hvilket forretningspartnerens bror mener, er ansøgerens skyld. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder, fordi de mistænker ham for at have haft del i rekruttering af personer til Taliban fra sin forretning. Flygtningenævnet kan delvis lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel fare for overgreb fra Taliban. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale oplyste, at han aldrig har haft konflikter med Taliban, og at han aldrig har haft kontakt med Taliban. Ansøgeren oplyste også, at han udelukkende frygtede, at Taliban ville stoppe ham tilfældigt på gaden og slå han ihjel eller få han til at blive selvmordsbomber. For så vidt angår det af ansøgeren forklarede om en konflikt med ansøgeren tidligere forretningspartners bror og de afghanske myndigheder, finder Flygtningenævnet at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren oprindelig forklarede blandt andet, at han senest havde kontakt med sin tidligere forretningspartner, da han efter udrejsen af Afghanistan befandt sig i Tyrkiet. Han forklarede endvidere, at det var hans tidligere forretningspartner, der arrangerede hans udrejse og betalte penge til agenten. Efterfølgende forklarede ansøgeren, at han ikke havde haft nogen kontakt med sin tidligere forretningspartner efter salget af forretningen, der fandt sted cirka 2 måneder før krigen brød ud i Kunduz. Flygtningenævnet kan på den baggrund tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering af at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af Taliban. Det af ansøgeren påberåbte om de generelle forhold i Afghanistan og herunder i Kunduz provinsen kan ikke føre til at ansøgeren på dette grundlag anses for omfattet at udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2017/437/KAA
