Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazare og oprindelig shia muslim fra […], Oruzgan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban anser ham for at være spion. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban på et ukendt tidspunkt [efteråret] 2015 opsøgte ansøgerens arbejde for at finde ham. Ansøgeren var ikke på arbejdet, da Taliban kom, fordi han havde leveret brød til den politipost, hvor hans far arbejdede. Ansøgeren tog herefter hjem til sine forældres hus. På en ukendt dato en uge senere kom Taliban til deres hus, hvor ansøgerens far blev skudt. Mens Taliban var ved deres hus, gemte ansøgeren sig. Ansøgerens far døde kort efter han var blevet skudt. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren der oplyser at have været bagerbud, skulle været blevet mistænkt af Taliban for at være spion. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at Taliban skulle have myrdet ansøgerens far på dennes bopæl men derefter have forladt stedet uden at have undersøgt bopælen for at finde ansøgeren. Det bemærkes, at ansøgeren oplyste at huset havde 4 værelser. For så vidt angår det forklarede om en konflikt vedrørende ejendomsrettigheder til jord, vedrørte denne konflikt efter det oplyste ansøgerens far, og lå adskillige år tilbage. Det er på den baggrund ikke sandsynliggjort, at dette forhold har nogen aktuel betydning for ansøgeren. Den omstændighed at ansøgeren, efter at have modtaget afslag på sin opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, nu oplyser at være ateist, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/435/KAA
