Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Qarabagh, Isfahan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin fars fjender. Han frygter endvidere Isil og Taleban ved en tilbagevenden til Afghanistan, ligesom han frygter overgreb som følge af, at han er hazara. Ansøgerens far var kommandant i Afghanstan, hvor faren besad store mængder jord. Faren dræbte flere personer, der forsøgte at tilkæmpe sig jorden og dræbte herunder to eller tre pashtunske kommandanter. Konflikten førte til, at familien flygtede til Iran. Da ansøgeren var omkring otte år, blev familien opsøgt og overfaldet af to personer bevæbnet med kniv og med tildækkede ansigter på deres bopæl i Isfahan, Iran. Personerne tog ansøgerens far med, og en af personerne løb efter ansøgeren med en kniv. Ansøgeren sprang op på familiens tag og sprang videre til naboens tag og videre ned i en have, og slap herved fra forfølgeren, der blev stående på taget. Faren kom på hospitalet som følge af overfaldet og har ikke siden været arbejdsdygtig. Faren fortalte efterfølgende ansøgeren, at personerne havde sagt til faren, at ”vi kommer fra dem”, hvilket betød, at det var farens fjender fra Afghanistan, der havde opsøgt familien i Iran. Familien anmeldte overfaldet til politiet og flyttede fra deres bopæl. Familien oplevede ikke efterfølgende problemer som følge af konflikten med farens fjender. Ansøgeren blev senere fængslet som følge af, at han voldtog en iransk dreng. Voldtægten skete som hævn for, at samme dreng havde voldtaget ansøgerens lillebror. Ved løsladelsen fik ansøgeren frataget sin opholdstilladelse og oplyst, at han skulle deltage i krigen i Syrien. Ansøgeren flygtede fra en militær træningslejr og udrejste på en ukendt dato i [sommeren] eller [efteråret] 2015 af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om risikoen for overgreb i anledning af farens konflikter i Afghanistan til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende under asylsagens behandling. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke ved, hvem hans far har konflikter med, og at han ikke ved, om det er Taliban eller andre. Han har derimod efterfølgende forklaret, at det var pashtunske kommandanter. Han har til oplysnings- og motivsamtalen – hvor han i øvrigt relativt detaljeret har forklaret om sine problemer i Iran – heller ikke forklaret om overfaldet på ansøgerens familie i Iran. Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaring om sin egen flugt fra en forfølger under det angivelige overfald i Iran utroværdig. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgerens forklaring har fremstået upræcis og udetaljeret på en sådan måde, at det beskrevne hændelsesforløb ikke virker selvoplevet. Ansøgerens generelle frygt for overgreb fra Isil og Taleban og som følge af, at han er hazara, kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/434/IVK
