Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim af trosretning fra [by], [landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin far, som er Talibanmedlem eller andre Talibanmedlemmer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter sine farbrødre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far er medlem af Taliban, og at han har forsøgt at tvangsrekruttere ansøgeren til Taliban. Ansøgerens far begyndte at tale om, at ansøgeren skulle arbejde for Taliban, da ansøgeren var 14 år. Ansøgeren afviste dette de første par gange, men de sidste tre til fire gange forsøgte ansøgerens far at presse ham ved at udsætte ham for vold. En til to måneder inden ansøgerens udrejse, forsøgte faren at tvinge ansøgeren til at gå med ham. Ansøgerens far truede ansøgeren med at slå ham ihjel, hvis ansøgeren ikke indvilligede i at arbejde for Taliban. Ansøgeren undslap sin far, idet ansøgerens mor brød ind. Ansøgerens far rejste samme dag. Ansøgeren opholdt sig på bopælen i omkring en måned, indtil hans far vendte hjem igen. Ansøgerens far gik direkte ind på et værelse. Ansøgeren talte ikke med sin far. Ansøgerens far overnattede på bopælen. Næste morgen gemte ansøgeren sig udenfor, idet han vidste, at faren ville forsøge at tvangsrekruttere ansøgeren til Taliban. Da ansøgeren kom ind på bopælen samme dag, var ansøgerens far rejst. Næste dag kom ansøgerens morfar og hentede ham, hvorefter ansøgeren udrejste af Afghanistan. For så vidt angår ansøgerens frygt for sine farbrødre har ansøgeren oplyst, at de er i nationalhæren og at han frygter, at de vil melde ham til myndighederne som værende medlem af Taliban. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen, selvom han er født i 2000. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på en relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om de trusler, som faren skulle have rettet mod ansøgeren. Ansøgeren blev til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2016 spurgt, om han nogensinde var blevet truet af sin far med at blive slået ihjel. Hertil svarede ansøgeren, at han ikke kunne huske det, men at det godt kunne være, at faren havde sagt det. Til asylsamtalen [i foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at faren sagde, at han ville dræbe ham, hvis han ikke ville med. Nævnet finder, at ansøgeren, hvis han var blevet truet med at blive slået ihjel af sin far, må forventes at kunne svare klart herpå. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren ikke i øvrigt har konkretiseret, hvordan faren ville tvinge ham til at udføre opgaver for Taliban, ligesom nævnet lægger vægt på, at ansøgeren forespurgt om, hvilken vold han blev udsat for af sin far, ikke har forklaret, at han blev revet i håret, hvilket ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgerens mor skulle kunne hindre ansøgerens far i at rekruttere ansøgeren til Taliban, henset til at faren var medlem af Taliban og – ifølge ansøgerens forklaring – bl.a. beskæftigede sig med at slå og dræbe folk. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han ikke husker, hvornår han rejste ud af Afghanistan, efter den sidste episode hvor moren og faren havde skændtes. Han har for nævnet forklaret, at der gik to til tre dage, fra han var gået fra bopælen i et par timer, til han udrejste af Afghanistan. Yderligere adspurgt har ansøgeren forklaret, at han ikke kan huske, om det muligvis var en dag efter, fordi han var blevet slået. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans morfar kom dagen efter og sagde, at ansøgeren skulle tage med ham. Flygtningenævnet er opmærksom på ansøgerens alder, og at ansøgeren har haft en begrænset skolegang, men nævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering. De generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/431/SHH
