Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet ansøgerens far har været kommandant og blandt andet deltaget i kampene i 1990’erne i Afshar, Afghanistan. Taliban vil derfor efterstræbe ham, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL, da gruppen er til stede i Afghanistan, ligesom ansøgeren frygter, at han ikke kan klare sig selv i Afghanistan, idet han ikke kender livet i Afghanistan, og han vil blive udsat for diskrimination som følge af, at han har været udrejst til Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far var kommandant og blandt andet deltog i kampene i 1990’erne i Afshar, som ansøgeren mener, fandt sted før han blev født. Ansøgerens forældre fik problemer, da man nogle år efter krigens ophør begyndte at lede efter dem, som havde deltaget og kæmpet under krigen, hvorfor ansøgerens familie flygtede til Iran. Ansøgeren har således boet i Iran, siden han var omkring seks måneder gammel. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har eller har haft nogen konflikter med hverken myndigheder, grupper, herunder Taliban og ISIL, eller privatpersoner i Afghanistan, og at ansøgeren og dennes familie ikke har haft konflikter i Iran som følge af sin fars konflikt i Afghanistan. Ansøgeren er en uprofileret ung mand, der er sund og rask, og der er ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan på nogen særlig måde vil tiltrække sig negativ opmærksomhed. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder i Kabul, er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de aktuelle baggrundsoplysninger, herunder Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Sikkerhetsrelaterte forhold” fra 8. april 2015 og Lifos Temarapport: ”Hazaraer i Afghanistan” fra 28. august 2015, ikke giver holdepunkter for at antage, at forholdene for shia-muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Endvidere findes der ikke oplysninger, der giver holdepunkter for at antage, at slægtninge til personer, der deltog i kampene i Afshar i 1990’erne, i dag skulle være udsat for forfølgelse. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at de af ansøgeren påberåbte socioøkonomiske forhold, herunder at ansøgeren ikke kan klare sig, da han ikke kender til livet i Afghanistan, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet sådanne forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet for ud-lændingelovens § 7. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/43/LRN
