Nævnet hjemviste i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pastun og sunni-muslim fra […], Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller udsat for overgreb, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen til støtte herfor forklaret, at han følelsesmæssigt begyndte at acceptere sin seksualitet, da han var omkring 14 til 15 år, hvor han havde samlet nogle erfaringer med forhold til andre drenge. Da ansøgeren var 17 år, blev han opdaget af sin storebror, […], mens han var seksuelt sammen med sin daværende mandlige kæreste. Ansøgerens far og to brødre straffede ham og låste ham herefter inde i et depotrum, hvor han var i to dage, indtil hans mor besluttede at lukke ham ud. Ansøgeren forlod Kunduz og boede de næste fem år i Kabul på forskellige værelser. Under opholdet i Kabul, blev ansøgeren voldtaget af fire mænd på sin bopæl. Ansøgeren meldte voldtægten til politiet, som dog ikke tog sagen alvorligt og ydmygede ansøgeren i stedet. Efter et par måneder blev ansøgeren overfaldet på vej til arbejde af de samme fire mænd, hvor de slog ham og stak ham med en kniv i håndledet. Ansøgeren blev kæreste med en mand ved navn […], og deres forhold varede i halvandet til to år. De gik begge med make-up og var åbne omkring deres forhold til hinanden. Dette skabte problemer med lokalbefolkningen, og ansøgeren levede i angst for at blive overfaldet. I takt med at flere mennesker fik kendskab til ansøgerens seksualitet, fik ansøgeren og [kæresten] flere problemer med lokalbefolkningen, hvorfor de begyndte at planlægge at udrejse af Afghanistan. De kom dog op at skændes, og [kæresten] udrejste derfor tre måneder før ansøgeren. Ansøgeren har til sin advokat forklaret, at han har afgivet urigtige oplysninger over for Udlændingestyrelsen, da han ikke rigtig har forstået asylproceduren og vigtigheden af de oplysninger, han giver. Dette gik op for ham, da han fik afslag i Udlændingestyrelsen, og hans kæreste, […], fik opholdstilladelse. Ansøgeren har til sin advokat og for nævnet til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han kun har gået i skole i tre til fire år. Han har haft forskelligt arbejde i Kunduz. Han har altid følt sig anderledes. Fra han var helt lille kunne han bedst lide at lege med pigerne, og han blev drillet, fordi han selv opførte sig som en pige. I løbet af ansøgerens barndom/ungdom har han fået mange tæsk og er blevet voldtaget flere gange af forskellige ældre drenge fra området. Hans familie sagde, at han bragte skam over dem, hvorfor de sendte ham til Pakistan for at gå på koranskole. Da ansøgeren var 12 år eller 13 år, sendte hans familie ham til Iran med en fjern slægtning for at arbejde. Den fjerne slægtning udnyttede ansøgeren seksuelt. Ansøgeren havde et forhold til sin fætter […]. De valgte begge at tage til Kabul for at slippe for overgreb fra familiens og lokalbefolkningens side. I Kabul blev ansøgeren introduceret til en gruppe af omkring 15 til 20 homoseksuelle drenge af [fætteren]. De fik alle et dæknavn. [Fætteren] blev kaldt […], og ansøgerens dæknavn var […]. Mange i gruppen arbejdede som dansere/sexarbejdere og blev hyret til forskellige opgaver og fester. En mand med dæknavnet […] stod for bookinger. Ansøgeren hjalp til ved fester, herunder gav seksuelle ydelser. Ansøgeren tjente omkring 1000 afghani pr. aften. Via gruppen mødte ansøgeren [kæresten], kaldet […], som også arbejdede for gruppen, og som ansøgeren blev kærester med. De flyttede sammen i et lejet værelse. På et tidspunkt etablerede ansøgeren sig som selvstændig, således at folk ringede til ansøgeren, når de skulle bestille ham. Alle i gruppen vidste, at ansøgeren og […] var kærester og boede sammen, hvilket lokalbefolkningen også fandt ud af, da både ansøgeren og [kæresten] gik med make-up. Ansøgeren er blevet voldtaget tre til fire gange i Kabul, ligesom han er blevet udsat for overfald. Første gang gik han til politiet, men de tilbageholdt ham og nedværdigede ham, hvorfor han ikke kontaktede politiet igen. Ansøgeren savnede sin familie og tog indimellem tilbage til Kunduz for at besøge dem, men de kiggede skævt til ham, og selv ansøgerens lillebror var sarkastisk overfor ansøgeren. Ansøgeren og [kæresten] besluttede at udrejse, og [kæresten] har nu fået opholdstilladelse i Danmark. De har for nyligt afbrudt deres forhold, men de ses fortsat som venner. Ansøgeren er i Danmark aktiv for LGBT Asylum, hvor ham og [kæresten] var sammen om at deltage i møder og andre aktiviteter, som gruppen arrangerede. Ansøgeren ønsker at leve åbent som homoseksuel og ikke være nødt til at være en del af et illegalt sexmarked. Flygtningenævnet har under mødet fået bekræftet ansøgerens forklaring om, at hans tidligere kæreste, […] har fået opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen [i] 2016 efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke udelukke, at oplysninger fra [kærestens] sag kan have betydning for vurderingen af ansøgerens asylmotiv særligt med hensyn til, om det kan lægges til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Flygtningenævnet finder, at dette skal vurderes af Udlændingestyrelsen i første instans. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen.” afgh/2017/425/col
