Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt tre børn fra Afghanistan. Ægtefællerne er indrejst i henholdsvis 2015 og 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk pashtunere. Den mandlige ansøger er shiamuslim fra […], Kandahar, Afghanistan, og den kvindelige ansøger er sunni-muslim fra […], […], […], Helmand, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af [en mullah], idet han har sagt, at han vil slå ansøgeren ihjel, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles fætre. For syv til otte år siden ville ansøgeren giftes med den kvindelige ansøger. Den kvindelige ansøgers forældre og fætre var imod ægteskabet. Ansøgerens stedfar betalte derfor penge til ansøgerens svigerfar, så ansøgerne kunne få lov til at blive gift. Svigerfaren ville derefter ikke kendes ved den kvindelige ansøger. Den kvindelige ansøgers fætre fik derefter lov til at slå ansøgerne ihjel, idet de havde krænket familiens ære. For to til tre år siden fik ansøgeren sit eget bilværksted i Helmand-provinsen. Omkring [i foråret] 2015 skulle ansøgeren reparere nogle biler fra militæret, idet der var skudhuller i disse. To til tre dage senere blev ansøgeren opsøgt af Taliban, fordi de havde fundet ud af, at ansøgeren havde hjulpet militæret. De sagde, at ansøgeren skulle arbejde for dem. På et ukendt tidspunkt blev ansøgeren opsøgt på ny af Taliban. De gav ham en bombe i en plastikbeholder, som han skulle grave ned ved hovedvejen mellem Kandahar og Herat. Han fik ingen tidsfrist for dette. Ansøgeren tog bomben med til sit værksted, hvor han gemte den. Samme aften opstod der kamphandlinger mellem Taliban og myndighederne. Den efterfølgende morgen blev ansøgeren opsøgt af Taliban. De tilbageholdt ham i to dage. Han blev tilbageholdt, fordi Taliban mente, at han var skyld i, at der var opstået kamphandlinger aftenen forinden og fordi ansøgeren ikke havde begravet bomben. [Mullahen] var en af de talibanere, der tilbageholdt og afhørte ansøgeren. Han kom til ansøgeren om natten og bad ham følge med. Ansøgeren blev kørt til et ukendt område, hvor hans far og ven ventede. Ansøgeren fik lov til at gå. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide, at han blev løsladt, fordi ansøgerens stedfar havde betalt penge til [mullahen]. Ansøgeren tog hjem til sin stedfars ven, hvor hans ægtefælle og børn ventede. De udrejste efterfølgende sammen. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiver. Flygtningenævnet kan efter ansøgernes forklaringer lægge til grund, at den mandlige ansøger har været tilbageholdt af Taliban som følge af, at han har repareret køretøjer tilhørende de afghanske myndigheder, at han er blevet tilbageholdt af Taliban og udsat for overgreb, og at han fortsat er i Talibans søgelys, efter han er undsluppet. Under disse omstændigheder, og uanset at ansøgernes forklaringer om vejsidebomben fremstår usandsynlige, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Der findes ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres tre medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/423/MGO
