Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [en lille landsby], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror, [A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far afgik ved døden på grund af sygdom. Efterfølgende overtog ansøgerens farbror ansvaret for ham, hans mor og ansøgerens søskende. Ansøgerens farbror tvang ansøgeren til at arbejde sammen med ham, så farbroren kunne forsøge ansøgeren og ansøgerens farbrors familie. Ansøgeren skulle køre rundt sammen med sin farbror og aflevere tasker, som ansøgeren ikke kendte indholdet af. Ansøgerens farbror forlangte også, at ansøgeren hjalp ansøgerens farbrors ven, [B]. Første gang ansøgeren var hos [B], blev han sat til at give en forslået mand mad og vand. Ansøgeren har forklaret, at [B] tilbageholdt manden på sin bopæl og slog ham. Anden gang ansøgeren var hos [B], blev han sat til at vaske en bil, hvor der var blod og kødstykker i bagagerummet. [B] fortalte, at det skyldtes, at han havde haft en kamphund i bilen. Ansøgeren har derudover oplyst, at hans farbror har slået ham flere gange. Til mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren endvidere oplyst, at ansøgerens farbror flere gange har truet med at slå ansøgeren ihjel, at ansøgerens farbror arbejdede for Taliban, og at ansøgeren efter udrejsen har fået oplyst af sin mor, at ansøgerens farbror ledte efter ansøgeren. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, idet der er krig og dårlige sociale forhold i landet. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet forklaringen på centrale punkter fremstår udbyggende og divergerende og derfor forkastes som utroværdig. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen [i slutningen af] 2016 på forespørgsel flere gange har oplyst, at han ikke er blevet truet af sin farbror, mens han under samtalen med sin advokat, således som det fremgår af advokatens skriftlige indlæg, og over for nævnet har oplyst, at farbroren har truet med at slå ham ihjel. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke havde kendskab til, hvad farbroren arbejdede med, eller om farbroren var med i en gruppering. Ansøgeren har derimod under samtalen med sin advokat og over for nævnet forklaret, at farbroren har fortalt ansøgeren, at han arbejdede for Taliban. I øvrigt har ansøgeren forklaret udbyggende om indholdet af de tasker og sække, som han afleverede sammen med farbroren. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen oplyst, at han ikke havde kendskab til indholdet, mens han under samtalen med sin advokat og over for nævnet har forklaret, at han tror, at taskerne og sækkene indeholdt våben. Ansøgeren har desuden først under samtalen med sin advokat og over for nævnet forklaret, at farbroren altid havde et våben med under deres kørsler. Til mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren i øvrigt udbyggende forklaret, at ansøgerens mor efter udrejsen har oplyst ansøgeren om, at ansøgerens farbror ledte efter ham. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/421/EMU
