Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Kabul by, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren, der er 19 år er indrejst sammen med sin mor og fem brødre. Han har som asylmotiv navnlig henvist til, at han frygter, at Taleban vil udsætte ham og hans familie for grove overgreb. Endvidere har han været udsat for grove seksuelle krænkelser, som blev begået af naboer og dennes venner i et kvarter i Kabul, hvor familien boede midlertidigt i et års tid. Han har ikke fortalt sine familiemedlemmer, at han har været udsat for seksuelle overgreb. Ansøgeren har til støtte for motivet vedrørende [A] forklaret, at hans storebror har været kidnappet i Kabul og først blev løsladt efter, at der blev betalt en større løsesum. Familien, herunder hans far og søster, flyttede derfor midlertidigt til en landsby i Lowgar-provinsen, hvor moren og søsteren underviste lokale kvinder i engelsk. Moren fortalte også kvinderne om deres rettigheder, og på en sådan måde, der var i klar strid med Talebans ideologi og forståelse af Islam. Hun talte også direkte negativt om Taleban overfor kvinderne. Et par uger efter de var begyndt at undervise, ankom en gruppe mænd til deres bopæl sent om aftenen. Fire til fem af mændene trængte ind i boligen. Mændene var bevæbnede og opførte sig meget voldsomt. De fremkom med kraftige bebrejdelser navnlig mod moren og søsteren. Det fremgik, at de var særdeles utilfredse med undervisningen af de lokale kvinder. De blev kaldt mange forfærdelige ting, herunder spioner. Udenfor huset befandt sig yderligere nogle mænd fra gruppen. Det var meget tydeligt, at det var Taleban, der var trængt ind i huset. Talibanerne slog både ansøgeren og hans forældre, søster og storebror. Talibanerne råbte til moren, at de ville slå alle hendes børn ihjel foran hende. Talibanerne smed hans far ud af huset, og først storebroren og derefter ansøgeren blev smidt ind i et naboværelse, hvor hans yngre brødre befandt sig. Derefter blev søsteren skudt, formentligt med våben med lyddæmper. Da der udenfor huset lød skud forlod Taleban huset. De vidste næppe, at skuddene kom fra anden ejendom i landsbyen, hvor der blev fejret bryllup. Faren besluttede, at ansøgeren og hans mor og brødre straks skulle udrejse. Senere mistede de kontakten til faren, og han ved ikke i dag, hvor faren befinder sig. Ansøgeren er stadig psykisk præget af de voldsomme begivenheder. Dem der begik overgrebene mod dem, er magtfulde og har efter udrejsen slået farens fætter ihjel efter, at denne havde rejst sagen i landsbyens ældreråd. Familiemedlemmer til farens fætter kræver, at ansøgerens familie vil medvirke til at hævne drabene. Ansøgeren og hans mor samt hans storebror og ældste lillebror har i nævnet i det væsentlige forklaret i overensstemmelse hermed. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet det herefter tilstrækkeligt sandsynliggjort at Taleban, på grund af utilfredshed med morens og søsterens undervisning af lokale kvinder, overfaldt familien, og herunder slog ansøgeren samt hans forældre, søster og hans storebror, dræbte søsteren samt truede med også at slå ansøgeren og hans brødre ihjel. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren og hans mor og de to brødre i det væsentlige har forklaret konsistent om forløbet, samt at forklaringerne i nævnet har fremstået overbevisende. Efter den voldsomhed som Taleban udviste under overgrebet og til dels henset til, at overgrebet efterfølgende blev fulgt op af et yderligere drab, da farens fætter rejste kritik af episoden, finder nævnet det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgerne også efter en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for, at blive udsat for overgreb på grund af modsætningsforholdet til Taleban, som det ikke kan forventes at myndighederne vil beskytte dem imod. Det er forbundet med en vis usikkerhed, om ansøgernes risiko omfatter hele Afghanistan, men efter en samlet vurdering, herunder henset til at flere af ansøgerne på grund af begivenhederne har svære psykiske vanskeligheder, og at det må antages, at de vil have meget betydelige vanskeligheder med at etablere sig andre steder i landet, er betingelserne for at henvise ansøgerne til et internt flugtalternativ allerede af den grund ikke opfyldt. Herefter, og idet ansøgerne ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeler Flygtningenævnet ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/420/IVK
