afgh2017418

Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt 3 børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Kabul by, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren, der er indrejst sammen med sine fem sønner, har som asylmotiv navnlig henvist til, at hun frygter, at Taleban vil udsætte hende og hendes sønner for grove overgreb. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hendes ældste søn har været kidnappet i Kabul og først blev løsladt efter, at der blev betalt en større løsesum. Familien, herunder hendes ægtefælle og datter, flyttede derfor midlertidigt til en landsby i Lowgar-provinsen, hvor hun og datteren underviste lokale kvinder i engelsk. Hun fortalte også kvinderne om deres rettigheder, og på en sådan måde, der var i klar strid med Talebans ideologi og forståelse af Islam. Hun talte også direkte negativt om Taleban overfor kvinderne. Et par uger efter de var begyndt at undervise, ankom en gruppe mænd til deres bopæl sent om aftenen. Fire til fem af mændene trængte ind i boligen. Mændene var bevæbnede og opførte sig meget voldsomt. De fremkom med kraftige bebrejdelser navnlig mod ansøgeren og hendes datter. Det fremgik, at de var særdeles utilfredse med undervisningen af de lokale kvinder. Ansøgeren blev kaldt mange forfærdelige ting, og blev blandt andet beskyldt for at være spion. Udenfor huset befandt sig yderligere nogle mænd fra gruppen. Det var meget tydeligt, at det var Taleban, der var trængt ind i huset. Talibanerne slog både ansøgeren og hendes ægtefælle, deres datter og ældste søn. Talibanerne råbte, at de ville slå alle hendes børn ihjel foran hende. Talibanerne smed hendes forslåede ægtefælle og hendes forslåede ældste søn ud af det lokale, hun befandt sig i sammen med datteren. Ansøgeren blev derefter voldtaget, og alle talibanerne voldtog hendes datter, der derefter blev dræbt med skud, formentligt med våben med lyddæmper. Da der udenfor huset lød skudsalver forlod Taleban huset. De vidste næppe, at skuddene kom fra anden ejendom i landsbyen, hvor der blev fejret bryllup. Hendes ægtefælle besluttede, at ansøgeren og sønnerne straks skulle udrejse. Senere mistede de kontakten til ægtefællen, og hun ved ikke i dag, hvor han befinder sig. På grund af overfaldet har hun fået psykiske mén, som hun får behandling for i Danmark. Dem der begik overgrebene mod dem, er magtfulde og har efter udrejsen slået hendes ægtefælles fætter ihjel efter, at denne havde rejst sagen i landsbyens ældreråd. Familiemedlemmer til ægtefællens fætter kræver, at ansøgerens familie vil medvirke til at hævne drabene. Ansøgerens tre ældste sønner har i nævnet i det væsentlige forklaret i overensstemmelse hermed. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet det herefter tilstrækkeligt sandsynliggjort at Taleban, på grund af utilfredshed med ansøgerens undervisning af lokale kvinder, overfaldt ansøgeren og hendes familie, og herunder slog ansøgeren samt hendes ægtefælle, datter og ældste sønner, voldtag ansøgeren og datteren og dræbte datteren samt truede med også at slå ansøgerens andre børn ihjel. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren og hendes tre ældste sønner i det væsentlige har forklaret konsistent om forløbet, samt at forklaringerne i nævnet har fremstået overbevisende. Efter den voldsomhed som Taleban udviste under overgrebet og til dels henset til, at overgrebet efterfølgende blev fulgt op af et yderligere drab, da ægtefællens fætter rejste kritik af episoden, finder nævnet det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgerne også efter en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for, at blive udsat for overgreb på grund af modsætningsforholdet til Taleban, som det ikke kan forventes at myndighederne vil beskytte dem imod. Det er forbundet med en vis usikkerhed, om ansøgernes risiko omfatter hele Afghanistan, men efter en samlet vurdering, herunder henset til at flere af ansøgerne på grund af begivenhederne har svære psykiske vanskeligheder, og at det må antages, at de vil have meget betydelige vanskeligheder med at etablere sig andre steder i landet, er betingelserne for at henvise ansøgerne til et internt flugtalternativ allerede af den grund ikke opfyldt. Herefter, og idet ansøgerne ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeler Flygtningenævnet ansøgerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/418/IVK