Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […] i Surkh-Rod-distriktet, Nangahar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da hans far har arbejdet for amerikanerne. Ansøgeren har også henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke har et sted at bo, da han ikke har familie i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far har været tilbageholdt af Taliban. Ansøgeren har ikke set, at hans far blev tilbageholdt. Samme dag som tilbageholdelsen skete, rejste ansøgeren til Jalalabad med sin familie, hvor han opholdt sig i en nat hos sin morbror. Ansøgeren rejste derefter til Kabul, hvor han opholdt sig 12 dage hos sin farbror. Ansøgeren udrejste kort tid efter af Afghanistan sammen med sin storebror. Det var ansøgerens farbror, der sagde, at de skulle rejse, idet de var i fare. Ansøgerens advokat har nedlagt påstand om, at sagen udsættes, idet sagen, grundet nye oplysninger om ansøgerens alder, bør behandles efter UMI-proceduren. Ansøgerens advokat har uddybet dette og oplyst, at der heri ligger, at der bør tages stilling til, om ansøgeren blandt andet skal have en personlig repræsentant. Flygtningenævnet bemærker, at der er truffet en aldersafgørelse i sagen [i vinteren] 2017. Afgørelsen er påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet, der endnu ikke har truffet afgørelse. Klagen har ikke opsættende virkning. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke klart fremtræder som havende en anden alder end anført i aldersafgørelsen. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det fremlagte nationalitetsbevis ændrer herved. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at nationalitetsbeviset er fremkommet efter, at aldersafgørelsen er truffet, at det er fremkommet under atypiske omstændigheder, idet ansøgeren har forklaret, at en afghansk mand, som ansøgeren tilfældigt mødte i Hamborg, og som han har haft kontakt med på Facebook, har fremskaffet dokumentet ved henvendelse til de afghanske myndigheder i Nangahar-provinsen. Flygtningenævnet finder, at en række forhold ved dokumentet tyder på, at dokumentet ikke er ægte. Det fremgår blandt andet af dokumentet, at det er udstedt i 2011, og det foto af ansøgeren, som er på dokumentet, fremstår som et nyere foto, der ikke er taget i 2011 eller tidligere. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at lade nationalitetsbeviset ægthedsvurdere, idet Flygtningenævnet samtidig bemærker, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at afghanske identitetsdokumenter udstedes på et usikkert grundlag. Ansøgerens forklaring om dokumentet findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen er citeret for at have forklaret, at han ikke har fået udstedt nogen dokumenter i Afghanistan ud over et skolekort. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at det må være hans far, som har fået dokumentet udstedt, og at det foto, som er på dokumentet, må være et gammelt skolefoto. Samtidig finder Flygtningenævnet det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren, der er analfabet, har været i stand til at kommunikere med den ukendte, afghanske mand på Facebook med henblik på fremskaffelse af nationalitetsbeviset. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det omhandlede nationalitetsbevis må anses for at være forfalsket. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved sin indrejse i Danmark oplyste, at hans forældre var asylansøgere i Norge. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren oplyst, at dette ikke er korrekt, men at han havde fået at vide af agenten, at han skulle sige dette for at komme til Norge. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv lagt vægt på, at forklaringen alene bygger på oplysninger, som han har fået af sin mor og farbror. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring er underbygget af andre oplysninger i sagen. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de breve, som ansøgeren har fremlagt vedrørende sin fars samarbejde med [en FN-organisation], er fra 2005. Ansøgerens far har således kunnet opholde sig i sit hjemområde og udføre sit arbejde for den pågældende organisation i mere end 10 år, uden at være kommet i Talibans søgelys. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren, efter sin forklaring, ikke selv har oplevet problemer med Taliban, hverken før eller efter den episode, som angiveligt førte til, at ansøgeren flygtede. Det beror tillige på ansøgerens egen formodning, at Taliban efterstræber ham. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Afghanistan kan ikke i sig selv medføre, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren ikke ved, om han har tilbageværende familie i Afghanistan, kan heller ikke i sig selv medføre, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/416/MGO
