Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015 Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra [en by] i Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at bliver slået ihjel af Taliban, idet han har arbejdet for det afghanske politi. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden han blev færdig med sin uddannelse i 2010/2011 og frem til udrejse arbejdede for det afghanske politi som sygeplejer. En uge inden sin udrejse blev ansøgerens forældre opsøgt af Taliban. Taliban ville dræbe ansøgeren, idet han arbejdede for myndighederne. Forinden dette, var ansøgerens kollega Nazir Ahmad blevet slået ihjel hjemme hos sine forældre, idet han ligeledes arbejdede for myndighederne. I samme måned var fem andre medarbejdere blevet slået ihjel af en vejsidebombe. Taliban har nedskrevet ansøgerens navn på en liste over dem, som de særligt vil have fat i. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring er divergerende på en række centrale punkter. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor længe før hans udrejse fra Afghanistan, Taliban opsøgte hans familie. Han har under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 og under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at dette skete 1 uge inden hans udrejse, mens han under asylsamtalen [i efteråret] oktober 2016 har forklaret, at det skete 20-25 dage inden udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt og hvordan hans forældre blev truet ved Talibans henvendelse. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at de ikke konkret truede hans forældre, mens han under asylsamtalen har forklaret, at de truede med at slå hele familien ihjel, hvis hans far ikke fik ansøgeren til at stoppe med at arbejde for politiet. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at Taliban-kommandanten sagde til hans far, at de var kommet for at hente ansøgeren for at slå ham ihjel. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt og hvornår hans forældre er blevet opsøgt af Taliban igen efter ansøgerens udrejse. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans forældre blev opsøgt igen en uge efter hans udrejse, mens han under asylsamtalen har forklaret, at hans forældre ikke blev opsøgt igen efter hans udrejse, og under mødet i Flygtningenævnet, at hans forældre blev opsøgt 1 måned efter hans udrejse, og at hans forældre derefter flyttede fra landsbyen til en by 1½ times kørsel derfra, hvor Taliban ikke har fundet dem endnu. Ansøgeren har efter sin forklaring ikke været udsat for andre trusler eller haft anden kontakt med Taliban. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han konkret er efterstræbt af Taliban. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan det ikke lægges til grund, at forholdene i Herat-provinsen har en sådan karakter, at ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/415/CHHA
