Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra […], [distrikt], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ukendte personer, der har truet og angrebet hans far. De ukendte personer er muligvis medlemmer af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans farbror, [A], udrejste af Afghanistan da han var lille, fordi han havde en konflikt med nogle, for ansøgeren ukendte personer. Nogle dage forud for ansøgerens udrejse af Afghanistan, opsøgte tre ukendte personer ansøgerens families bopæl, mens familien var til bryllup. Ansøgerens naboer snakkede med de tre personer, der spurgte efter ansøgerens far. Personerne gav et telefonnummer til ansøgerens naboer, som ansøgerens far skulle ringe til, når han kom hjem. Da familien kom hjem, fortalte naboerne om episoden, og hans far ringede på telefonnummeret. Personen sagde, at [A] var taget til Europa. Han var ikke efter ansøgerens far, men sagde, at ansøgerens far skulle give dem 100.000 dollars. Hvis han ikke betalte pengene, ville personerne slå ansøgerens familie ihjel. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan med sin mor og søskende. Fem til seks dage efter ansøgerens udrejse af Afghanistan blev ansøgerens far skudt i benet af ukendte personer, som ansøgeren formoder, er [As] fjender. Ansøgeren har ligeledes til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far og farbror, [B], for mange år siden blev taget til fange af Taliban, som udsatte dem for tortur. [B] døde af torturen, og ansøgerens far blev løsladt efter otte til ni måneder imod betaling af kaution. Indledningsvis bemærkes, at det på grundlag af ansøgerens fremtræden i Flygtningenævnet og dennes svar på de stillede spørgsmål kan lægges til grund, at ansøgeren har den fornødne modenhed til at medvirke i en nævnsbehandling. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgerens farbror har haft en konflikt forinden han i 2009 udrejste af Afghanistan. Nævnet finder derimod ikke at kunne lægge til grund, at de forhold, der førte til farbrorens udrejse, kan føre til, at der skulle være nogen trussel mod ansøgeren. Nævnet har herved lagt på, at ansøgeren ikke på en overbevisende måde har kunnet redegøre for, hvorfor farbrorens fjender, så lang tid efter dennes udrejse, skulle efterstræbe ansøgerens far og dennes familie. Nævnet bemærker, at ansøgeren har oplyst, at personer med forbindelse til farbrorens konflikt, adskillige år efter denne, opsøgte ansøgerens far og truede ham, ligesom han efterfølgende er blevet skudt i benet. Nævnet finder det på den baggrund påfaldende, at ansøgerens far, som var den direkte genstand for disse trusler, forblev i Afghanistan efter det oplyste i hvert fald indtil [foråret] 2017, det vil sige omkring halvandet år efter, at ansøgeren selv var udrejst. Endvidere fremgår det af ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet og tidligere oplysninger, at adskillige familiemedlemmer stadig opholder sig i Afghanistan, herunder to farbrødre, ligesom der bor familiemedlemmer såvel i Kabul, hvor ansøgeren også boede før sin udrejse, som andre steder i Afghanistan. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Da Flygtningenævnet herefter ikke finder det godtgjort, at den konflikt, der førte til farbrorens udrejse, har nogen betydning for ansøgerens situation, finder Flygtningenævnet herefter ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på afhøring af farbroren. Ansøgerens anmodning om udsættelse af sagen, tages således ikke til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/412/HHU
