afgh2017411

Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara fra landsbyen, [A], i Jaghuri-distriktet i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, ligesom han frygter at blive slået ihjel, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han en dag, hvor han ville besøge sine forældre kørte med taxa sammen med fire andre personer. Bilen blev stoppet af nogle personer fra Taliban. Passagerene blev alle kropsvisiteret, og Taliban fandt ansøgerens computer og bøger. Herefter gav de ansøgeren bind for øjnene og tog ham med sig. Ansøgeren var frihedsberøvet i fire dage. I løbet af de fire dage blev han slået og voldtaget flere gange. Da der var gået fire dage, lykkedes det ansøgeren at flygte. Han løb i 20 minutter, hvorefter han skjulte sig i et træ i tre-fire timer. Herefter fandt han en vej, hvor han fik kørelejlighed til Kandahar med en bus. Fra Kandahar tog han en taxa til et hotel, hvor han overnattende. Dagen efter udrejste han fra Afghanistan. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at han frafaldt islam, da han var omkring 18 år gammel. Ansøgeren blev døbt [i vinteren] 2016 i [kirken B]. Han påbegyndte dåbsundervisning efter, at han havde været i kirke 2 gange i Norge og 2 gange i Danmark samt havde søgt oplysninger om kristendommen på internettet. Ansøgerens far og ansøgerens tidligere forlovede er bekendt med, at ansøgeren er frafaldet islam. Under hensyn til, at der til sagen allerede er fremlagt omfattende udtalelser fra flere præster, som har mødt ansøgeren i en kirkelig kontekst, og til at Flygtningenævnet lægger oplysningerne heri og ansøgerens egne oplysninger om sin deltagelse i kirkelige aktiviteter til grund, finder Flygtningenævnet, at det ikke er relevant at lade en præst vidne for nævnet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forklaringen fremstår utroværdig og på centrale punkter divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvor mange personer fra Taliban, der deltog, da taxaen blev stoppet samt om, hvordan taliban stoppede taxaen. Ansøgeren har til samtalen i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 forklaret, at taxaen blev stoppet af 4-5 taliban-medlemmer. Under samtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at der var 3 personer fra Taliban som stoppede bilen. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret, at Taliban stoppede bilen på vejen med et stopskilt, mens han for nævnet har forklaret, at Taliban-medlemmerne ikke havde andet i hænderne end deres våben. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan han kom ud af det rum, hvor Taliban tilbageholdt ham. Ansøgeren har i sit asylskema skrevet, at han smadrede døren med sten og træ, mens han for nævnet har forklaret, at han sparkede døren ind. Flygtningenævnet finder under hensyn til vurderingen af ansøgerens troværdighed ikke grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af en torturundersøgelse af ham. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at han som begrundelse for sin konversion alene har forklaret, at kristendommen er ensbetydende med kærlighed, hvilket står i modsætning til islam, og han har ikke på en overbevisende måde været i stand til at redegøre for sin egen kristne overbevisning. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under sin samtale i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 har forklaret, at han er shia-muslim og detaljeret har forklaret om, hvordan han praktiserede sin religion henholdsvis i Danmark og i Afghanistan, mens han under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 har forklaret, at han blev protestant, mens han opholdt sig i Norge, hvilket lå forud for [sommeren] 2016. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren alene havde søgt viden på internettet og havde været i kirke 2 gange i Norge og 2 gange i Danmark, da han besluttede sig for at konvertere. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/411/SOL