Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk hazara fra (…), Jaghori, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller deres kontakter, idet ansøgeren og hans bror bliver beskyldt for at undervise i kristendommen, og da Taliban beskylder ansøgeren for at samarbejde med amerikanerne og de vantro. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter befolkningen, såfremt de hører, at ansøgeren og hans bror bliver beskyldt for at undervise i kristendommen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive forfulgt, fordi han har vendt sig til kristendommen, arbejdet sammen med kristne, og nu også har tolket for dem og deltaget i forsamlinger med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens bror i (…) fik arbejde som tolk for franskmændene. Broren arbejdede for dem i 18-19 måneder. Broren fik herefter arbejde for amerikanerne i Kabul. Broren arbejdede både som tolk, underviser i dari og radiostyrer. I ansøgerens landsby var der en mullah, som man skulle betale skat til. Ansøgeren far betalte ikke til mullahen, men valgte i stedet at hjælpe de fattige. Mullahen brød sig ikke om dette, og han mente, at ansøgerens far var frafaldet islam, fordi faren ikke gik i moskéen. Ansøgerens far besluttede på et tidspunkt at starte en skole i landsbyen. Skolen åbnede i starten af (nærmere angivet måned og årsatal). Ansøgerens far underviste i dari, og ansøgeren underviste i engelsk. Taliban måtte ikke opdage skolen, da de var imod undervisning. Ansøgeren tog til Lashkargah den (nærmere angivet dato) 2007 for at modtage behandling for synsproblemer Ansøgeren overnattede i Lashkargah. Taliban opsøgte familiens bopæl om morgenen den (nærmere angivet dato) 2007. Taliban spurgte efter ansøgeren, og faren sagde, at ansøgeren var i Herat. Taliban gennemsøgte bopælen og fandt et billede af ansøgerens bror. Talebanerne sagde, at broren underviste i kristendom, og at de havde sendte et trusselsbrev til ham. Talebanerne tog ansøgerens far med sig, og beordrede ansøgerens mor og søskende til ikke at forlade bopælen. Ansøgerens far blev formentlig dræbt. Ansøgeren hørte om Talibans opsøgning af bopælen, og han tog direkte fra Lashkargah til (…) og derfra videre til Pakistan. To dage efter opsøgningen blev alle mænd i landsbyen samlet, og Taliban sagde, at ansøgerens bror førte propaganda mod Taliban og islam, og at farens skole havde forbindelse til amerikanerne. 14 dage senere udrejste ansøgerens mor og søskende til Pakistan. 4-4,5 måned senere kom ansøgerens bror også til Pakistan. Ansøgeren udrejste af Pakistan til Danmark den (…) 2015. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i 4 eller 5 måneder deltog i en bibelstudiegruppe for farsi-talende ved asylcenteret i Rødbyhavn. Ansøgeren blev inviteret med i gruppen på grund af sine engelskkundskaber. Ansøgeren havde ikke noget ønske om at konvertere til kristendommen, som de fleste andre i gruppen, men han var åndeligt søgende og interesseret i at lære mere om den kristne tro. Bibelstudiegruppen mødtes som regel en gang om ugen. Ansøgeren fungerede som tolk i studiegruppen, og selvom han ikke kom så langt som til dåb, blev det under dette forløb klart for ham, at han havde fået svar på sine spørgsmål, og var parat til at antage den kristne tro. Ansøgeren tror ikke på islam, han beder ikke, faster ikke og kom ikke i moskéen. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Nævnet bemærker, at forklaringen har været sammenhængende, uden divergenser og troværdig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren vel må antages stadig at være i en risiko for overgreb fra Talibans side, hvis han vender tilbage til hjembyen, (…), som følge af sine egne og familiens forhold. Flygtningenævnet finder derimod ikke, at det kan antages, at ansøgeren risikerer sådanne overgreb, hvis han tager ophold i en større afghansk by. Nævnet lægger herved vægt på, at familiens aktiviteter ligger langt tilbage i tid, og at ansøgerens egne aktiviteter har været på et begrænset niveau. Ansøgeren kan således ikke antages at være profileret i et sådant omfang, at det kan antages, at han risikerer overgreb fra Talibans side, hvis han tager ophold i en større afghansk by. Ansøgeren fremstår som en ressourcestærk, rask, ung mand, og nævnet finder det rimeligt at henvise ansøgeren til at benytte et sådant internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens afstandtagen fra islam og søgen mod kristendommen har været af et sådant omfang, at han i den anledning risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/410/JHB
