Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunni-muslim af trosretning og fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, som har truet ham på livet, idet han nægtede at hjælpe dem med at få en af deres venner løsladt fra fængslet. Derudover er der et gammelt fjendskab i ansøgerens familie, som er skyld i, at han ikke kan tage ophold i sin egen landsby. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans familie flygtede til Iran, da ansøgeren var barn. De flygtede, fordi ansøgerens far havde en konflikt med sine brødre vedrørende, hvem der ejede familiens jord. Ansøgeren og hans familie flyttede tilbage til Afghanistan i 2004. Familien flyttede til Kabul, da ansøgerens fars brødre stadig boede i området. I [sommeren] 2015 kørte ansøgeren hjem fra arbejde. Da ansøgeren steg ud af sin bil nær sit hus, kom der en ukendt mand ud af en anden bil, der henvendte sig til ansøgeren. Manden vred ansøgerens hånd om på ryggen og skubbede ansøgeren hen til den ukendte mands bil. Inde i bilen sad der en anden person, som trak ansøgeren ind i bilen. Herefter kørte de 35 til 40 minutter, indtil de ankom til et hus, som ansøgeren blev ført ind i. Inde i huset var yderligere to ukendte personer. De spurgte ind til ansøgerens morbror, [A], og hans arbejde ved anklagemyndigheden. Ansøgeren forsøgte at benægte sit slægtsskab til sin morbror, men det nyttede ikke. De ukendte personer fortalte ansøgeren, at en af deres venner var i fængsel, og de ville have ansøgerens morbror til at løslade ham. Ansøgeren indvilligede i at hjælpe dem med at overtale morbroren, og derefter blev ansøgeren kørt hjem til sin bopæl. To dage senere tog ansøgeren hen til sin morbror og fortalte ham, at der var ukendte personer, der krævede deres ven løsladt. Ansøgerens morbror spurgte efter flere oplysninger, men ansøgeren vidste ikke mere. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt tre gange ved sit universitet af ukendte personer. En af gangene fik han et stykke papir med oplysninger om den fængslede person. Ansøgeren fik at vide, at personerne var villige til at betale ansøgeren og hans morbror for hjælpen. Dagen efter tog ansøgeren hjem til sin morbror og gav ham papiret. Ansøgerens morbror blev vred og smed ansøgeren ud af huset, idet han ikke tog imod bestikkelse. På et ukendt tidspunkt fortalte ansøgeren sin mor om situationen. Ansøgeren tog herefter hjem til sin søster for at bo. Omkring to til tre dage senere blev ansøgerens mor opsøgt af ukendte personer på familiens bopæl. De truede hende med at slå ansøgeren ihjel. Den følgende dag kontaktede ansøgerens mor en menneskesmugler og bad ansøgeren om at forlade Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Uanset at forklaringen ikke indeholder væsentlige divergenser, må nævnet imidlertid i lighed med Udlændingestyrelsen anse ansøgerens forklaring om sin konflikt i Afghanistan for usandsynlig og konstrueret. Det fremstår således usandsynligt, at ansøgeren skulle være blevet truet og kidnappet af kriminelle personer og af disse være blevet truet til at rette henvendelse til sin morbror, der er blandt Afghanistans højest placerede anklagere, med henblik på, at morbroren skulle tilbydes bestikkelse i en konkret sag. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke fremstår velunderbygget, hvorfor der skulle være blevet rettet henvendelse fra de pågældende kriminelle personer til netop ansøgeren. Forklaringen om omstændighederne i forbindelse med ansøgerens modtagelse af en seddel med nærmere oplysninger om den person, der ønskedes løsladt – en seddel, som ansøgeren valgte ikke at læse – fremstår heller ikke troværdig, ligesom det heller ikke fremstår klart, hvorfor ansøgeren ikke straks fortalte sin højtstående morbror om kidnapningen og kravet fra de pågældende kriminelle personer. På dette grundlag, og da den af ansøgeren påberåbte nu afsluttede ældre jordkonflikt heller ikke kan begrunde international beskyttelse, tiltrædes det, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Der er ikke som anmodet af ansøgeren grundlag for hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på foretagelse af yderligere undersøgelser, herunder danske myndigheders kontakt til morbroren i Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/41/JEA
