Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra byen Kabul i provinsen Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en tidligere kommandant, der nu arbejder for myndighederne ved navn [H], idet denne mistænker ansøgeren for at være skyld i hans søns død. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han havde en forretning sammen med [H]’s søn, [A]. Tre dage før sin udrejse blev ansøgeren og [A] stoppet af Taliban ved en kontrolpost mellem Herat til Kabul. Taliban førte dem herefter til et hus, hvor de blev tilbageholdt i en dag. Taliban udspurgte ham om hans forretningspartner, og ansøgeren opgav [A]’s navn. I den forbindelse spurgte de også, om [A] var [H]’s søn, hvilket ansøgeren ikke svarede på. Herefter blev han løsladt. Omkring ti minutter senere fik han kørelejlighed til Kandahar, hvor han opholdt sig på et hotel i to nætter. Den følgende morgen blev han genkendt af en person, der fortalte ham, at [A] var blevet slået ihjel, og at [A]’s far, [H], mente, at det var ansøgeren, der havde slået ham ihjel, idet han havde angivet ham til Taliban. Ansøgeren udrejste af Afghanistan samme dag. Ansøgerens bror er efterfølgende blev opsøgt af repræsentanter for [H] to gange, hvor han blev udsat for vold. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer divergerende, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren – der efter sin egen forklaring til asylsamtalen ikke havde nogen erfaring med køb og salg af mobiler og biler – skulle have startet et samarbejde med [A], der indebar, at [A] alene skulle stå for køb og salg, mens ansøgeren blot fulgte med, men at de alligevel skulle dele fortjenesten. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren end ikke kender [A]’s efternavn. Nævnet bemærker videre, at det forhold, at ansøgeren efterfølgende under samtalen – foreholdt at det fra [A]’s side ikke syntes fordelagtigt at skulle dele fortjenesten med ansøgeren, når [A] lavede hele arbejdet - udbyggende forklarede, at han hjalp ved at have pengene på sig i undertøjet og var med til at købe og sælge biler i Kabul, ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren og [A] blev tilbageholdt af Taliban, da de var på vej i en bus på vej fra Herat til Kabul. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare, hvor de blev stoppet eller nærmere om de personer, der standsede bussen, herunder hvor mange der var, og deres påklædning. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad han blev spurgt om under tilbageholdelsen. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev spurgt om, hvem hans partner var, at han svarede, at det var [A], og at han ikke blev spurgt om eller sagde andet. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at de også spurgte, hvem [A] var søn af. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han to dage efter tilbageholdelsen på et hotel/gæstehus i Kandahar tilfældigt blev opsøgt af en anden gæst, der genkendte ham, og som havde været med til [A]’s begravelse og der havde fået oplyst, at [H] beskyldte ansøgeren for at være skyld i [A]’s død, forekommer usandsynlig. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om mødet med den ukendte mand, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at personen måske var en, han havde solgt en bil til, mens han til asylsamtalen forklarede, at manden kom hen til ansøger og sagde, at han engang havde købt en bil af ansøger og [A]. Nævnet finder endvidere, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren efter tilbageholdelsen angiveligt valgte at tage på hotel/gæstehus, idet han efter sin forklaring havde det dårligt efter at være blevet slået af de personer, der tilbageholdt ham, men at han efter blot to dage var i stand til at udrejse af Afghanistan. Nævnet finder endeligt, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han til asylsamtalen indledningsvis forklarede, at hans ægtefælle telefonisk havde oplyst, at hans bror to gange var blevet opsøgt af [A]’s far og slået rigtig meget og derefter, at det var [H]’s folk, der havde opsøgt broren, og at han i dag forklarede, at broren var blevet bragt hen til [H], og at hans ægtefælle tillige var blevet opsøgt af [H]’s folk. Nævnet finder endeligt, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren skulle have haft 9.000 dollars på sig under turen tilbage til Kabul, og at Taliban ikke skulle have frataget ham dette beløb også henset til den behandling, han angiveligt var udsat for. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/401/SOL
