Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Jaghori-distriktet i Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren var tidligere shia-muslim, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [K], idet han har forladt [K]’s landsbrug uden tilladelse. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at han arbejdede for [K] på dennes landbrug. Mens ansøgeren opholdt sig hos [K], forsøgte [K] at hverve ham til jihad. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv forklaret, at hans interesse for kristendommen opstod i forbindelse med hans rejse til Europa og blev forstærket under hans ophold på asylcentre i Danmark. Ansøgeren er [i efteråret] 2016 blevet døbt i [kirken F]. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring vedrørende konflikten med en mand ved navn [K] og dermed Taliban til grund. Flygtningenævnet henviser herved til de grunde, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse [i sommeren] 2015. Ansøgeren har i tillægget til anmodning om genoptagelse [i vinteren] 2016 henvist til den nuværende situation i ansøgers hjemby [Q], distrikt Jaghori, Ghazni provinsen. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Ghazni provinsen i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af de aktuelle baggrundsoplysninger, herunder Landinfos Temanotat ”Afghanistan: Sikkerhetsrelaterte forhold” fra 8. april 2015 og Lifos Temarapport: ”Hazaraer i Afghanistan” fra 28. august 2015, ikke giver holdepunkter for at antage, at forholdene for shia muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I relation til ansøgerens påberåbte konversion til kristendommen bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder at kunne tillægge ansøgerens dåb asylretlig relevans, idet dåben ikke findes at have baggrund i en reel konvertering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke oplyste om sin interesse for kristendommen under mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2015 uanset, at han efter sin forklaring i dag besluttede sig for at blive døbt cirka to måneder senere, at han blev døbt i en frikirke uden at have fulgt en dåbsforberedelse, der inkluderede undervisning, og uden at ansøgeren har kunnet redegøre for, hvor mange gange eller over hvor lang en periode han forinden var kommet i kirken, at ansøgerens kendskab til kristendommens væsen fremstår overfladisk og hans kristne tilhørsforhold uden indre overbevisning, og at ansøgeren ikke nærmere har kunnet redegøre for, hvad der tiltrækker ham ved kristendommen og sine refleksioner i relation til konversionen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/400/SOL
