Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mindreårig fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra [navn på en afghansk by], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller kidnappet af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans brødre arbejdede for det afghanske militær. En måned før sin udrejse af Afghanistan, modtog hans familie et brev fra Taliban, hvoraf det fremgik, at ansøgeren og hans familie ville blive slået ihjel, hvis ansøgerens brødre ikke ophørte med at arbejde for militæret. Efter modtagelse af brevet fortsatte brødrene med at arbejde for militæret, og familien forblev på bopælen. Da Taliban en aften angreb ansøgerens bopæl, flygtede ansøgeren fra bopælen. Han flygtede til Jalalabad, hvorefter han forlod Afghanistan. Ansøgerens mor og søskende rejste herefter hjem til ansøgerens morbror. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren, der er født i [foråret] 2002 og således er mindreårig, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret relevant på de stillede spørgsmål og har kunnet redegøre for sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund og finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret. Nævnet må - henset til, at det under sagen omhandlede trusselsbrev angiveligt omfattede hele familien og især ansøgerens brødres beskæftigelse i militæret - finde det påfaldende, at hverken ansøgerens mor eller øvrige tilstedeværende søskende blev udsat for overgreb under Talibans angreb på bopælen, og at ansøgerens mor og søskende ikke er flygtet fra Afghanistan. Ved vurderingen af sagen må det endvidere indgå, at ansøgeren har afgivet usikre og forskellige forklaringer om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således f.eks. afgivet forskellige forklaringer om episoden, hvor Taliban angreb bopælen, herunder om hvorvidt det kun var den ene af eller begge ansøgeres brødre, der var på vej hjem fra militæret, da bopælen blev angrebet, og om ansøgeren selv så Taliban, da bopælen blev angrebet. Ansøgeren har herudover givet forskellige forklaringer om, hvorvidt Taliban også har opsøgt hans morbror. Nævnet finder, at disse forskellige oplysninger om væsentlige forhold i tilknytning til asylmotivet har en sådan karakter, at ansøgerens konflikt ikke fremstår selvoplevet. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om omstændighederne i forbindelse med flugten og opholdet i Jalalabad ikke fremstår sandsynlig. Det gælder særligt den del af forklaringen, hvor ansøgeren angiveligt efter at være blevet fundet af en tilfældig forbipasserende i besvimet tilstand er blevet bragt til Jalalabad, og den del af forklaringen, der vedrører efterlysningen af ansøgeren i egnens moskeer, som førte til, at [A] fra ansøgerens landsby opnåede kontakt til den person, der havde hjulpet ansøgeren og herunder bistod med at sælge ansøgerens families jord, således at ansøgeren kunne udrejse af Afghanistan. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med Taliban. Ansøgerens mere generelt begrundede frygt for Taliban, herunder for eventuel tvangsrekruttering, kan heller ikke føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, jf. herved Landinfos temanotat af 29. juni 2017 ”Afghanistan: Rekruttering til Taliban”. Den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan, herunder i ansøgerens hjemområde, kan heller ikke føre til beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2017/399/DTO
