Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [en mindre landsby] i Maidan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og kuchi-folket. Til støtte for sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at han frygter Taliban, idet hans område er usikkert, og fordi han er etnisk hazara. Han har videre oplyst, at Taliban slår folk ihjel, som har arbejdet med amerikanerne. Ansøgeren har derudover oplyst, at hans farbror, [A], arbejdede i Kabul som tolk for amerikanerne. [A] forsvandt omkring halvanden måned før ansøgerens udrejse af Afghanistan. Ansøgeren tror, at det er Taliban, der har taget hans farbror, idet ansøgerens mor har sagt dette. Til støtte for sin frygt for kuchi-folket har ansøgeren oplyst, at han aldrig selv har set dem, men at de stjæler, brænder huse ned og slår folk ihjel. Ansøgeren har hørt om dette, idet mange folk fra hans nabolandsby er flygtet fra dem. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål relevant og sammenhængende på en måde, der har vist, at han har forstået både de stillede spørgsmål og deres betydning. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring lagt til grund, at ansøgeren var 13 år, da han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret om sin farbror, [A’s], forsvinden, og om sin frygt for Taliban og kuchi-folket. Flygtningenævnet kan lægge denne forklaring til grund, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke herved har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at ansøgerens farbror, [A], rettelig er ansøgerens stedfar, og at stedfaren og ansøgerens øvrige familie har fået opholdstilladelse i USA som følge af stedfarens arbejde som tolk for de amerikanske styrker. Uanset disse nye oplysninger i det hele lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 er opfyldt. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren på intet tidspunkt selv har oplevet konflikter med hverken myndigheder eller andre, herunder politiske, religiøse eller kriminelle grupper og grupperinger, i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren forud for nævnsmødet igen har opnået kontakt med sin farbror, og at der heller ikke i den forbindelse er fremkommet oplysninger, der ændrer vurderingen af, at ansøgeren ikke er konkret og individuelt forfulgt. Hertil kommer, at ansøgeren er en uprofileret ung mand, der er sund og rask, og der er ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan på nogen særlig måde vil tiltrække sig negativ opmærksomhed. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder i Kabul, er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at de aktuelle baggrundsoplysninger, herunder Landinfos Temanotater ”Afghanistan: Sikkerhetsrelaterte forhold” fra 8. april 2015 og ”Afghanistan: Hazaraer og afghansk opprørsbevegelse” fra 3. oktober 2016 samt Lifos Temarapport: ”Hazaraer i Afghanistan” fra 28. august 2015, ikke giver holdepunkter for at antage, at forholdene for shiamuslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Derudover finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at meddele konsekvensstatus som følge af, at ansøgerens stedfar og øvrige familie angiveligt har fået opholdstilladelse i USA. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/397/CHHA
