Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han begyndte at arbejde for Taliban da han var omkring 12 til 13 år gammel. Ansøgeren arbejdede i bydistriktet, Kot. Ansøgeren arbejdede herefter for Taliban i fire til fem år, hvor han transporterede udstyr på æsler til forskellige Taliban fronter. En dag blev ansøgeren klippet af en frisør i landsbyen. Da Taliban så dette, slog de ham. Ansøgeren flygtede herefter fra Taliban og med hjælp fra sin plejefar, [A], kom ansøgeren til Kabul. I Kabul fik ansøgeren et arbejde, hvor han skulle servere the, mad, vaske op og holde vagt for [As] ven, [B]. Ansøgeren arbejdede for [B] i fire til fem år. En aften blev ansøgeren opsøgt af to talibanmedlemmer fra Kot-distriktet. De sagde, at ansøgeren enten skulle hjælpe dem, eller også ville de slå ham ihjel. Ansøgeren accepterede deres forespørgsel. Ansøgeren skulle sprænge en bombe på en amerikansk base. Den efterfølgende dag fortalte ansøgeren [B], hvad der var sket. [B] hjalp ansøgeren til Kunduz, hvor han boede i skjul i omkring 10 til 15 måneder. Under opholdet i Kunduz blev ansøgeren ringet op af [B]. [B] fortalte, at der havde fundet en eksplosion sted, og at den person, som han havde ansat, var forsvundet. Da Taliban overtog magten i Kunduz, tog ansøgeren til Kabul, hvor han overnattede en nat hos [B]. [B] gav ansøgeren et trusselsbrev, som Taliban havde sendt til ansøgeren. Den efterfølgende dag udrejste ansøgeren af Afghanistan. Et flertal af Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet bemærker, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen og for nævnet har forklaret detaljeret og konsistent og uden væsentlige divergenser. På trods af at den asylbegrundende episode kan forekomme mindre sandsynlig, bemærker flertallet at ansøgerens forklaringer finder nogen støtte i det fremlagte screenshot fra Tolonews af 18. november 2014, hvor det beskrives, at en episode svarende til den ansøgeren forklarede om fandt sted. Dette flertal finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring og finder derfor at ansøgeren som udgangspunkt er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Herat eller Mazar-e-Sharif, idet ansøgeren findes at være ganske uprofileret, da han er ung, enlig og har arbejdet i otte til ti år før udrejsen fra Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/394/HHU
