Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Af-ghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og kristen fra Shiraz, Fars, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en udsendelse til Afghanistan frygter, at blive slået ihjel af hendes familiemedlemmer og af Taliban, hvis der er nogen, der finder ud af, at hun er konverteret til kristendommen. Hun frygter også den generelle situation i Afghanistan. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for vold eller at blive slået ihjel af hendes eksmand, fordi han har truet hende flere gange. Hun frygter også det diktatoriske regime, fordi der ingen regler er. Hun kan heller ikke vende tilbage til Iran, fordi hun ikke længere har en opholdstilladelse i Iran. Hun kan ikke tage til Afghanistan, fordi hun aldrig har været i landet, og fordi hun ikke kender noget til den afghanske kultur. Hendes far udrejste af Afghanistan på grund af krigen. Hun er ikke bekendt med om hendes far havde andre problemer i Afghanistan, udover nogle problemer med hans fætre på grund af noget jord. Disse fætre er senere rejst til Pakistan. Hendes familiemedlemmer i Kunduz har hun aldrig mødt. Hun frygter også den generelle uro i Kunduz. Hun har endvidere oplyst, at hun for omkring tre år siden stoppede med at være praktise-rende muslim og i stedet udviklede en interesse for kristendommen. Dette ledte til hendes konverte-ring til kristendommen efter hendes indrejse i Danmark. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes eksmand flere gange har truet hende med vold og drab. I ét tilfælde har han forsøgt at køre hende over med hans bil. Hun blev gift med hendes eksægtefælle i 2014. To til tre måneder efter vielsen begyndte problemerne. Hendes eksægtefælle nægtede at lade sig skille fra sin første kone. Han ud-satte ansøgeren for vold. Hendes ægteskab blev aldrig officielt registreret ved myndighederne i Iran, og derfor kunne hun ikke opnå permanent opholdstilladelse. Omkring et år før hendes udrejse flyttede de fra hinanden. Hun flyttede hjem til hendes far. Hendes eksægtefælle opsøgte hende dog fortsat og udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Hun har endvidere henvist til, at de iranske myn-digheder har truet med at deportere hende. Ansøgeren har endvidere i Iran været udsat for trusler og fysiske overgreb af en betjent på paskontoret. Hendes iranske ID-kort og opholdstilladelse blev taget fra hende af de iranske myndigheder på grund af de problemer, hendes eksægtefælle skabte for hende. Der er enighed om, at ansøgeren er afghansk statsborger, hvorfor hun skal vurderes i forhold til Afghanistan. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke var reelt troende muslim, da hun opholdt sig i Iran, men at hun var opvokset som muslim. Hun har allerede i ansøgningsskemaet anført, at hun ønskede kristendom. Hun har både i oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 og i samtalen [i efteråret] 2016 samt for nævnet forklaret, at hende interesse for kristendommen blev vakt, idet hun havde en kristen veninde i Iran. Ansøgeren har forklaret, at hun kort efter sin ankomst til Danmark begyndte at deltage i gudstjenester og er fortsat hermed regelmæssigt. Hun har modtaget undervisning og er blevet døbt [i sommeren] 2016. Et flertal af Flygtningenævnet finder på baggrund af ovennævnte og på baggrund af hendes forklaring for nævnet om begrundelsen for hendes omvendelse, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konversion er reel. Idet hun har forklaret, at hendes familie i Afghanistan er bekendt med hendes konversion, og da hun har givet udtryk for, at hun også efter udsendelsen til Afghanistan ville fortsætte med at udøve sin religion, findes hun at have godtgjort at betingelserne i Udlændingelovens § 7, stk. 1 er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2017/386/IVK
