Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er sunni-muslim fra Takhar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren er ikke bekendt med sin etnicitet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en til-bagevenden til Afghanistan frygter at blive kidnappet af to personer, som tidligere har angrebet fa-miliens bopæl. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til generelle forhold i Afghanistan, her-under kidnapning af børn med henblik på seksuel udnyttelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmo-tiv oplyst, at der var mænd i ansøgerens område, som var efter drenge. Blandt andet er tre drenge fra området blevet seksuelt misbrugt. En dag, da ansøgeren var på vej hjem fra moskéen, blev han forfulgt af to mænd, hvorfor ansøgeren løb hjem til sin bopæl. En aften et par dage senere opdagede ansøgerens far, at der befandt sig to personer på familiens tag. Faren tog sit gevær og ville skyde efter dem, hvorefter de to personer løb væk. Dagen efter fandt ansøgerens fars et stykke papir ved døren, hvis indhold ansøgeren ikke er bekendt med, men han ved, at det havde truende karakter. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlin-gen, selvom han er født i 2001. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at an-søgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for asylbegrundende overgreb. Med den bemærkning, at ansøgeren på tidspunktet for udrejsen sammen med sin familie var flyttet til [en anden landsby], der ligger omkring 1,5 times kørsel fra [ansøgerens landsby] kan Flygtningenævnet tiltræde Udlændingestyrelsens begrundelse for afgørelsen. Flygtningenævnet er opmærksom på dels ansøgerens alder, dels at ansøgeren har forklaret, at han er analfabet, men nævnet finder ikke, at disse forhold kan føre til en anden vurde-ring. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfat-tet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/385/HHU.
