Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er sunni-muslim fra [landsby], Takhar, Afghanistan. Ansøgeren er etnisk tadjik. Ansø-geren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Af-ghanistan frygter at blive bortført. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at mange drenge i hans landsby og omegn er blevet bortført af ukendte personer, herunder en af hans klassekamme-rater. Han kender dog kun til én dreng, der er blevet bortført. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen, selvom han er født i 2001. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, og da det, der er fremkommet for Flygtningenævnet, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for at asylbegrundende overgreb. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/384/HHU
