Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for sin sikkerhed, da hun [er beslægtet med en fremtrædende politiker], som Taliban er imod, og derfor ønsker at kid-nappe medlemmer af eller slå dem ihjel. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter for sin sikkerhed, fordi hun som hazara og shia muslim tilhører en forfulgt minoritet, som er meget udsat i Afghanistan. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbage-venden til Afghanistan frygter, at blive udsat for overgreb, da hun er en enlig ugift kvinde.
Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er født og opvokset i Iran. I slutningen af 2014 flyttede ansøgerens bror, (A), fra Iran til Afghanistan. Dette gjorde han, fordi han ikke længe-re kunne få forlænget sin opholdstilladelse i Iran. Efter (A) havde opholdt sig illegalt i Iran i et års tid, besluttede familien sig for, at de alle sammen skulle flytte tilbage til Afghanistan. Familien ind-leverede derfor alle deres iranske id-kort, for at få disse annulleret. Ansøgeren og familien regnede med, at det var blevet mere fredeligt at bo i Afghanistan. (A) tog til Afghanistan som den første. Efter omkring 40 dage rejste ansøgerens mor, (B), og ansøgerens søster, (C) til Kabul. Ansøgeren, hendes søster, (D), samt ansøgerens far nåede aldrig at rejse til Afghanistan. Ansøgerens mor og bror oplevede, at forholdene udviklede sig til det værre, og at Taliban blev mere magtfulde. Dette indebar, at ansøgeren og resten af familien som shia muslimer, hazara og medlemmer af [den frem-trædende politikers slægt] ville være i fare. Familien kunne derfor ikke føle sig trygge i Afghanistan. Ansøgeren og hendes søster (D) nåede derfor aldrig at komme til Afghanistan, hvorfor ansøgeren aldrig har været der. Flygtningenævnet har truffet afgørelse i ansøgerens brors sag, hvori det er anført: ”Flygtningenævnet finder ikke tilstrækkelige holdepunkter for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit slægtsskab med [den fremtrædende politiker]. Når henses til, at ansøgeren har kunnet opholde sig i omkring et år, hvor han arbejdede med salg af boliger og jord, og til, at ansøge-ren ikke har samme efternavn som [den fremtrædende politiker], og når henses til, at ansøgerens slægtskab med [den fremtrædende politiker] må anses for meget fjernt, finder Flygtningenævnet, at det alene beror på ansøgerens formodning, at han vil være i fare for overgreb fra Talibans eller ISIL’s side ved en tilbagevenden til Afghanistan. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ingen i ansøgerens familie har modtaget trusler på baggrund af slægtsskabet med Khalili.” Ansøgerens generelle frygt for Taliban eller ISIL, fordi hun er hazara og shia muslim, kan ikke føre til en ændret vurdering, ligesom hendes frygt for at blive udsat for overgreb, da hun er en ugift kvinde, ligeledes ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens etnicitet som hazara i sig selv er asylbegrundende. Nævnet henviser herved til de seneste års baggrundsoplysnin-ger vedrørende forholdene for etniske hazaraer i Afghanistan. På den baggrund finder Flygtninge-nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, vil risi-kerer forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Afgh/2017/381/JHB
