Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan og ét medfølgende barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bli-ve slået ihjel af Taliban, da hun er shia muslim, hazara og [er beslægtet med en fremtrædende poli-tiker]. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter kuchierne. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hendes mindreårige datter, (A), vil blive udsat for overgreb, da hun er en enlig ugift kvinde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun udrejste af Afghanistan til Iran, da hun var 12 år gammel, fordi Sovjetunionen besatte Afghanistan. Ansøgeren boede herefter i Teheran-provinsen i Iran i 33 år. Ansøgeren og hendes datter, (A), vendte tilbage til Afghanistan ét år før deres udrejse, da de ville have et liv der. Da ansøgeren var i Afghanistan, fortalte hendes slægtninge hende, at familien ikke kunne blive i Afghanistan, da det var for farligt, fordi familien [er beslægtet med en fremtræ-dende politiker]. Ansøgeren fik oplyst, at [den fremtrædende politiker] er ansøgerens ægtefælles fætter. [Den fremtrædende politiker] har været med til fredsforhandlinger med Taliban. Taliban kunne derfor finde på at slå medlemmer af [den fremtrædende politikers] familie ihjel. Ansøgeren, hendes søn, (B), og datteren (A) oplevede ikke nogen problemer i Afghanistan. På en ukendt dato i november 2015 udrejste ansøgeren, (B) og (A) legalt af Afghanistan. De udrejste herefter sammen med ansøgerens øvrige børn illegalt af Iran. Flygtningenævnet har truffet afgørelse i ansøgerens søns sag, hvori det er anført: ”Flygtningenævnet finder ikke tilstrækkelige holdepunkter for at til-sidesætte ansøgerens forklaring om sit slægtsskab med [den fremtrædende politiker]. Når henses til, at ansøgeren har kunnet opholde sig i omkring et år, hvor han arbejdede med salg af boliger og jord, og til, at ansøgeren ikke har samme efternavn som [den fremtrædende politiker], og når henses til, at ansøgerens slægtskab med [den fremtrædende politiker] må anses for meget fjernt, finder Flygt-ningenævnet, at det alene beror på ansøgerens formodning, at han vil være i fare for overgreb fra Talibans eller ISIL’s side ved en tilbagevenden til Afghanistan. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ingen i ansøgerens familie har modtaget trusler på baggrund af slægtsskabet med [den fremtræ-dende politiker].” Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens etnicitet som hazara i sig selv er asylbegrundende. Nævnet henviser herved til de seneste års baggrundsoplysninger vedrørende for-holdene for etniske hazaraer i Afghanistan. Ansøgerens generelle frygt for kuchierne, eller at hendes datter, (A), kan risikerer, at blive udsat for overgreb, kan ikke føre til en ændret vurdering. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilba-gevenden til Afghanistan, vil risikerer forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Da ansøgerens asylmotiv er afledt af hendes søns asylmotiv, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Afgh/2017/378/JHB
