Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunni-muslim fra [en mindre by], Faryab, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror, [A], som er Taliban-kommandant, idet han har slået ansøge-rens forældre ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far arbejdede i mere end 20 år for Jonbesh-partiet. Indtil hans død i juli 2015, fungerede ansøgerens far som leder af trans-port og olie i 53. division i Jawjan-provinsen. Da ansøgeren var 6-7 år gammel, vendte hans farbror, [A], tilbage fra Pakistan. Han var blevet Taliban-kommandant og ville have ansøgerens far til at stoppe sit arbejde for partiet. Derudover ville [A] ikke nøjes med sin del af familiens jord, som han fik overdraget fra ansøgerens far ved sin hjemkomst til Afghanistan. Familiens jord inkluderede to jordlodder. På det mindre jordlod blev der dyrket korn, og på det noget større jordlod havde famili-en en plantage med nødder og vindruer. [A] ville have hele familiens jord for sig selv. Ansøgerens far og [A] skændtes meget omkring dette. En aften i juli 2015 omkring klokken syv bankede det hårdt på døren. Ansøgerens far kiggede kort ud af vinduet, og gennede derefter ansøgeren og hans mor ned i et lille kælderrum under familiens bopæl. Derfra kunne ansøgeren høre, at der blev råbt på pashto. Ansøgeren kunne også høre sin far skrige, og ansøgerens mor måtte holde ansøgeren for munden, for at ansøger ikke selv skreg. Pludselig hørte ansøger et skud. Ansøgeren og hans mor blev siddende nede i kælderrummet frem til næste morgen, hvor ansøgeren fandt sin far død som følge af skud i halsen. En uge efter farens død kom [A] forbi. Han krævede, at ansøgerens mor gif-tede sig med ham, og at ansøgeren tilsluttede sig Taliban og udførte jihad. Ansøgerens mor nægte-de, og da ansøgeren blandede sig, blev han slået. [A] gav ansøgerens mor en uges frist til at beslutte sig. Efter denne uge vendte han tilbage, og ansøgerens mor nægtede stadig. Ansøgeren blev spærret inde i et skur svarende til en stald, som lå omkring 50 meter fra huset. Ansøgerens mor blev tilsva-rende holdt indespærret i 2-3 dage. Herefter kom hun med mad og vand til ansøgeren, selvom [A] havde sagt, at hun ikke måtte. Ansøgerens mor nægtede fortsat at indgå ægteskabet. [A] havde udsat hende for seksuelle overgreb, og forventede ikke, at hun ville flygte, så længe ansøgeren fortsat sad indespærret. Der stod ikke vagter ved skuret, men [A’s] sønner kom forbi to-tre gange om dagen for at kigge til ansøgeren. Da ansøgeren havde siddet indespærret i to-tre uger fandt [A] ud af, at ansøgerens mor havde givet ansøgeren mad og vand. På det tidspunkt, hvor han fandt ud af dette, var ansøgerens mor taget på arbejde. Da hun kom hjem, blev hun slået så meget, at hun døde. Ansøgeren så dette gennem et hul i skuret. Han forsøgte at komme ud af skuret for at hjælpe moren, men det lykkedes ikke, og ansøgeren besvimede til sidst af anstrengelserne. Da ansøgeren vågnede op igen, kunne han høre fætteren [B’s] stemme, som kaldte på ham. [B] hjalp ansøgeren med at flygte fra skuret. [B] fortalte ansøgeren, at moren var blevet slået ihjel. [B] sagde til ansøgeren, at han skulle flygte, for ellers ville han også blive slået ihjel. [B gav ansøgeren penge og et telefonnummer på en person, som ansøgeren skulle kontakte, når han kom til Nimruz. Således udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren har forklaret både udbyggende og divergerede. Ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. I ansøgningsskema af […] november 2015 har ansøgeren besvaret spørgsmålet om, hvad, han frygter, vil ske ved en tilbagevenden til Afghanistan med, at han ikke har nogen familie i Afghanistan, som kan hjælpe og støtte ham, og at han frygter, at ansøgerens onkel vil slå ham ihjel. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] juni 2016 har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan alene frygter at blive dræbt af sin onkel. Til asylsamtalen [i] januar 2017 har ansøgeren udbyggende forklaret, at han også frygter folk fra Jonbesh-partiet. Som forklaring på denne frygt har ansøgeren oplyst, at folkene fra partiet kan finde på hvad som helst, og at ansøgeren formoder, at partiet solgte faren til farens fjender, som slog faren ihjel. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren har forklaret, at faren havde arbejdet i 20 år for partiet. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren i ansøgningsskemaet bl.a. har anført, at farbroren bankende ham og pinte moren, at han ikke fik lov til at gå i skole, at han skulle arbejde hårdt som en slave, og at han sov i kostalden uden at få vand og brød. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] juni 2016 har ansøgeren forklaret, at farbroren efter farens død ville tvinge ansøgerens mor til at gifte sig med sig, og at farbroren tvang ansøgeren til at overdrage arven efter ansøgerens far til farbroren. Til asylsamtalen [i] januar 2017 har ansøgeren forklaret, at han i forbindelse med, at farbroren ville giftes med ansøgerens mor spærrede ansøgeren inde i 2-3 uger, og at moren også sad indespærret i 2-3 dage, hvorefter hun blev sat fri. Hun fik at vide, at hun ikke måtte låse ansøgeren ud og give ham mad og vand. Det gjorde hun alligevel, og farbroren blev vred, da han opdagede det. Ansøgeren forklarede videre, at moren gik på arbejde, selvom han sagde til hende, at det var for farligt, og at moren aldrig blev opdaget. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han og moren sad indespærret i 4 uger. Ansøgerens mor blev ikke løsladt, men hun fik at vide, at hun skulle lave mad og give det til ansøgeren. Adspurgt, hvorvidt ansøgerens mor blev løsladt før ansøgeren, har ansøgeren forklaret, at hun kom ud en gang, og derefter kom hun med mad til ansøgeren. Hun kom kun med mad én gang, og hun gik kun på arbejde én gang. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om farens arbejde for Jonbesh-partiet og sit kendskab hertil. Ansøgeren har til asylsamtalen forklaret, at hans far var leder for transport og olie i Jawjan provinsen under lederen Dustom. Han har videre forklaret, at han hele tiden var med sin far på arbejde i byen Shebergan, hvor faren bl.a. underviste Dustoms militser i idræt på kasernen, og at han var med til en koncert på Dustoms store ejendom. For nævnet har ansøgeren forklaret, at faren fortalte ansøgeren, at han arbejdede på en kebabrestaurant. Ansøgeren har videre forklaret, at han ved ikke så meget om, hvad hans far lavede, men han i år har fundet ud af, at faren arbejdede for partiet Jonbesh. Ansøgeren har først fået kendskab til sin fars aktivitet efter sin indrejse i Danmark. På denne baggrund, og af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen i øvrigt, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konflikten i Afghanistan til grund. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke tror på den islamiske gud, og at han ikke praktiserer islam, hvilket han heller ikke gjorde, mens han boede i Afghanistan. De sidste 6-7 måneder har ansøgeren været en 5-6 gange i Pinsekirken i Korsør. Han er ikke kristen, men han vil gerne fortsætte med at lære om kristendommen, og han har en bibel. Ansøgeren har læst lidt i den. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke herved har sandsynliggjort, at hans interesse for kristendommen er reel, herunder at det kan antages, at han vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder endvidere under hensyn til, at ansøgeren ikke har oplevet konflikter i Afghanistan som følge af, at han ikke har praktiseret islam, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af religiøse forhold vil være i fare for at blive udsat for asylbegrundende forfølgning eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, ved en tilbagevenden til Afghanistan. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/375/CHHA
