Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og tadjik og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra [landsby], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet ansøgerens bror har arbejdet for en kommandant ved navn [A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter myn-dighederne, idet hans bror har været eftersøgt for kriminalitet. Ansøgeren har til støtte for sit asyl-motiv oplyst, at hans familie har modtaget to skriftlige trusler fra Taliban som følge af hans brors arbejde for [A]. Ansøgeren har ikke selv læst trusselsbrevene og ved ikke nøjagtigt, hvad der stod i dem. En aften blev ansøgerens bopæl opsøgt af fem personer fra Taliban. Ansøgerens far talte med talebanerne ude foran huset. De fortalte ansøgerens far, at han var blevet advaret om, at hans søn skulle stoppe sit arbejde for [A]. Herefter slog de ansøgerens far, hvorfor ansøgeren løb ud af huset. Da ansøgeren nærmede sig talebanerne, blev han slået bevidstløs og vågnede efterfølgende op på hospitalet. Omkring to uger senere blev ansøgeren en nat vækket af sin mor, idet der var skyderier i området. Hun fortalte ansøgeren, at flere personer var flygtet fra området, idet krigen var på vej til deres landsby. Ansøgeren flygtede selv denne nat. Ansøgeren flygtede sammen med sin brors hu-stru og deres børn. De tog hen til ansøgerens moster, som boede i [by]. Dagen efter kom ansøgerens mor også hjem til ansøgerens moster. Ansøgerens mor fortalte, at ansøgerens bror var blevet slået ihjel under kampene mod Taliban. Hun fortalte endvidere, at Taliban havde været på deres bopæl den foregående nat og havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens far havde svaret, at han ikke vid-ste, hvor ansøgeren var, hvorefter faren var blevet skudt. Ansøgeren tog fra mosterens bopæl videre til Kabul, hvor han opholdt sig hos sine morbrødre i 10 til 15 dage. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at hans bror har begået meget kriminalitet og derfor har været eftersøgt af nogle personer med tilknytning til regeringen. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøge-rens forklaring om sit asylmotiv til grund for så vidt angår trusler og opsøgning fra Taliban i anled-ning af broderens aktiviteter. Nævnet finder endvidere, at denne konflikt har haft en sådan intensitet og karakter, at den som udgangspunkt må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder desuden, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Kunduz fortsat vil være i Talibans søgelys og ikke vil kunne forvente en tilstrækkelig myndighedsbeskyttelse for overgreb i anledning heraf. De øvrige forhold, som ansøgeren har påberåbt sig til støtte for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, har derimod ikke en tilsvarende karakter og vil ikke kunne danne grundlag for en opholdstilladelse. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren må henvises til et internt flugtalternativ i et andet område i Afghanistan end sit hjemområde i Kunduz. Det følger af UNHCR’s Handbook pkt. 91 og UNHCR Guidelines on International Protection nr. 4, afsnit II, litra c), at det skal kunne godtgøres, at det efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold, kan anses for rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold andetsteds i hjemlandet. Ansøgeren er en enlig, ung mand, der må anses for arbejdsduelig, om end han er analfabet. De foreliggende helbredsoplysninger er ikke af en sådan karakter, at de taler imod at henvise ansøgeren til et internt flugtalternativ i form af ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Det tilføjes i den forbindelse, at ansøgerens morbrødre bor i Kabul. Ansøgeren kan ikke anses for særligt profileret i forhold til Taliban, og det vil derfor efter nævnets opfattelse være muligt for ham at tage ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif uden risiko for forfølgelse fra de enheder og personer fra Taliban, der har efterstræbt ham i Kunduz. Hertil kommer, at ansøgeren ikke er forfulgt af de statslige myndigheder eller på noget tidspunkt har haft konflikter med myndigheder, enheder eller personer i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Efter en afvejning af de ovennævnte forhold finder Flygtningenævnet, at ansøgeren, uanset at han som udgangspunkt er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, må henvises til et internt flugtalternativ i Afghanistan som anført. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan, herunder den generelle sikkerhedssituation i landet, ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/373/JEA
