Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shiamuslim fra Mazar-e-Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har arbejdet som sikkerhedsvagt for et internationalt firma, fordi han har arbejdet for [en organisation], og fordi han er shiamuslim. Derudover har ansøgeren en generel frygt for Taliban, fordi de dominerer i området, hvor ansøgeren boede. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som sikkerhedsvagt i en international televirksomhed. En aften fik ansøgeren at vide fra en kollega, at Taliban ville have, at de skulle slukke for virk-somhedens antenne. De slukkede den ikke. Efterfølgende modtog ansøgeren et trusselsbrev fra Taliban. Ansøgerens far kontaktede herefter ansøgerens arbejdsgiver, som kontaktede sikkerheds-tjenesten vedrørende truslerne fra Taliban. Ansøgeren fortsatte sit arbejde hos televirksomheden. En dag da ansøgeren ankom til landsbyen, hvor han arbejdede, stod der nogle folk fra Taliban. De overfaldt ansøgeren, men stoppede med at slå, da en ældre dame viste en koran. Efterfølgende ud-rejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om en konkret konflikt med Taliban i anledning af ansøgerens arbejde for [et internationalt firma] til grund. Nævnet finder, at forklaringen herom på væsentlige punkter fremstår usammenhængende, udbyggende og divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens divergerende forklaring om indholdet af trusselsbrevet, der var stilet til hans far, og som han angivelig alene har fået gengivet mundtligt. Under samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at der stod i brevet, at han arbejdede for de vantro, og at hans far skulle standse dette, mens han under samtalen den [i vinteren] 2016 har forklaret, at han skulle holde en antenne slukket og ville blive slået ihjel, hvis han ikke gjorde det. Forholdet vedrørende antennen er ikke nævnt i asylskemaet, og indholdet af den klage, som [ansøgerens arbejdsgiver] sendte til sikkerhedstjenesten berører heller ikke dette spørgsmål, men omhandler trusler fremsat af blandt andre vagtansatte med tilknytning til Taliban, som følge af, at ansøgeren er shiamuslim. Klagen til sikkerhedstjenesten er heller ikke nævnt i asyl-skemaet. Under disse omstændigheder finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grund af en konflikt med Taliban. De af ansøgeren hævdede tolkefejl og ansøgerens angivelige hukommel-sesbesvær kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Det forhold, at ansøgeren frygter Taliban, fordi han er shiamuslim, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet ansøgeren ikke kan anses for personligt og individuelt forfulgt på den baggrund. Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at han frygter Taliban, fordi han har arbejdet for [en organisation], kan heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om konkrete kon-flikter med Taliban som følge heraf. De generelle forhold, herunder den sikkerhedsmæssige situati-on i Afghanistan, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster der-for Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/370/CMA
