Nævnet stadfæstelse i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, som også har dræbt ansøgerens far, der arbejdede som soldat for den afghanske hær. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at faren arbejdede som offi-cer for den afghanske hær. Faren blev såret i kampen mod Taliban og han kom på hospitalet, hvor han blev interviewet om sin indsats. Der blev i den forbindelse bragt en artikel og ansøgerens far, ligesom han optrådte i en nyhedsudsendelse. Efter faren blev udskrevet fra hospitalet modtog faren en udmærkelse for sin indsat mod Taliban, ligesom han steg i rang. En nat vågnede ansøgeren ved lyden at et brag og skrig. Ansøgeren fandt sin far ligge i gården omgivet af blod. Ansøgeren så fire talibanere, hvorefter han flygtede over en mur og over til naboen, hvor han blev gemt og senere samme nat kørt til Kabul. Næste morgen flygtede ansøgeren ud af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens for-klaring ikke forekommer sandsynlig, og at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende om hændelsesforløbet. Således har ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen […] forkla-ret, at ansøgeren og familien ikke vidste, at faderen var blevet såret, før de så faderen på tv. Bagef-ter fik familien et telefonisk opkald om, at faderen var blevet såret. Under nævnsmødet har ansøge-ren omvendt forklaret, at hans mor blev ringet op og fik besked om, at faderen var blevet såret, før familien så ham på tv. Ansøgeren har endvidere under samtalen den […] forklaret, at faderen var blevet skudt i højre ben og højre arm, mens han under nævnsmødet, direkte adspurgt om faderen var blevet skadet på overkroppen, har forklaret, at faderen kun var blevet såret i benene. Foreholdt sin tidligere forklaring har han ændret dette til, at faderen havde mindre skader på armen. Endelig har ansøgeren under samtalen den […] forklaret, at han fra sit værelse hoppede ud af vinduet, løb meget hurtigt rundt om huset hen til hovedindgangen, hvor der var en stige, som han tog for at kravle over naboens mur, der var meget høj. Under nævnsmødet har han imidlertid forklaret, at han løb ud af døren og hoppede direkte over muren, der var et stykke højere end ham selv. Nævnet finder endvi-dere, at ansøgerens forklaring om flugten fra familiens hjem forekommer usandsynlig, idet han iføl-ge sin forklaring så de fire talibanere i en afstand af maksimalt 20 meter, og at de så ham og be-gyndte at gå efter ham, og alligevel lykkedes det ham at slippe væk. Det forekommer endvidere usandsynligt, at de fire talibanere, som havde set ansøgeren flygte, ikke var i stand til at finde ham, der gemte sig i en seng hos naboen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/368/STR