Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og shiamuslim fra [landsby], [distrikt], Kapisa-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af en mand ved navn [A].
Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin kæreste, [Bs] forlovede, [C], af [Bs] brødre, sin far, samt af de afghanske myn-digheder, da han har haft et udenomsægteskabeligt forhold til [B].
Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende hans frygt for at blive dræbt af [A] henvist til, at hans families butik blev røvet af [A] i [efteråret] 2014. Efterfølgende begyndte [A] at chikanere ansøgeren, fordi han mente, at ansøgeren havde videregivet informationer om ham til andre personer i deres landsbyområde. [A] har sendt trusselsbreve til ansøgeren og skudt mod porten på ansøgerens bopæl. I forbindelse med konflikten med [A], skaffede ansøgeren sig et våben, og der var derefter ikke problemer mellem [A] og ansøgeren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende hans frygt for at blive dræbt af [Bs] forlovede, [C], [Bs] brødre, hans far samt de afghanske myndigheder henvist til, at han havde et udenomsægteskabeligt forhold til [B]. [B] var lovet bort til [C], der var bodyguard for parlamentsmedlemmet [D]. Ansøgeren har kendt [B] hele sit liv, idet de boede i samme by. På et tidspunkt blev de mere interesserede i hinanden, og de begyndte at få et forhold til hinanden. De havde telefonisk kontakt, men mødtes også fysisk fire til fem gange. Deres sidste møde var af seksuel karakter. Ansøgeren og [B] havde talt om at blive gift, men de var nødt til at vente på at [Bs] forlovede, [C], skulle gifte sig med en anden. Ansøgeren og [B] blev opdaget af hendes fætter på ti år, da de mødtes sidste gang. Ansøgeren valgte herefter at flygte, idet han var bange for, at [Bs] fætter ville sladre til sin familie om, hvad der var sket. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen er på flere centrale punkter divergerende og fremstår konstrueret til lejligheden. For så vidt angår ansøgerens forklaring om konflikten med [A] lægger nævnet især vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen og for nævnet har forklaret, at konflikten ikke har været bestemmende for udrej-sen, og at ansøgeren ikke har haft problemer med [A], efter at ansøgeren fik et våben. Ansøgeren har i øvrigt under asylsamtalen forklaret, at [A] skød mod ansøgers families bopæl ca. 10-15 dage efter røveriet mod familiens butik. Under oplysnings-og motivsamtalen har han derimod forklaret, at der blev skudt mod familiens bopæl om aftenen, den dag hvor røveriet fandt sted.Vedrørende den del af asylmotivet, der vedrører ansøgerens forhold til [B] lægger nævnet afgørende vægt på, at an-søgeren under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen har forklaret, at [Bs] fætter fik øje på ansøgeren, da han havde sex med [B] i nabohuset, da fætteren var oppe på taget for at fange fugle. Under gensamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at fætteren var inde midt i haven, da han fik øje på ansøgeren og [B]. Der henvises endvidere til, at ansøgeren under gensamtalen har forkla-ret, at han og [B] tog tøjet af, da de mødtes for anden gang, mens ansøgeren under nævnsmødet først har forklaret, at de ikke klædte sig af og efterfølgende da han blev foreholdt divergensen har forklaret, at han tog [Bs] kjole af. Det understøtter i øvrigt ansøgerens utroværdighed, at han har forklaret usammenhængende om sit kendskab til, hvorvidt [B] var forlovet. Under oplysnings- og motivsamtalen har han oplyst, at han ikke vidste, at [B] allerede var lovet bort til en anden, mens han under asylsamtalen og gensamtalen har oplyst, at han kendte til [Bs] forlovelse inden hans for-hold til hende. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ved være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgel-se omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/367/HHU
