Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 3. november 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra [landsby], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af hans kærestes, [As], familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han deltog i et engelsk-kursus, hvor han mødte en pige ved navn [A]. De udvekslede telefon-numre og begyndte at skrive sammen. De blev kærester efter et stykke tid. En dag da ansøgeren var alene hjemme, skrev han til [A], at han ikke kom til engelsk-kursus den dag. Hun spurgte, om hun ikke skulle komme hjem til ansøgeren. [A] kom hjem til ansøgeren. De havde seksuelt samvær. Ansøgeren blev efterfølgende bange. Han ringede til sin ven, [B], som rådede ansøgeren til at forla-de byen i en periode. Ansøgeren tog derefter til Herat for at besøge sin fætter. Da ansøgeren var ankommet til Herat, ringede [A] til ham. Hun fortalte, at hendes familie havde fået kendskab til, hvad der var sket, og de ville tale med ansøgeren. Ansøgerens fars butik blev efterfølgende opsøgt af [As] far og brødre. De var voldelige over for ansøgerens far, og de spurgte efter ansøgeren. An-søgeren opholdt sig i Herat i omkring en uge, hvorefter han udrejste til Iran. Ansøgerens familie udrejste efter ansøgeren, og de mødtes i Iran. Ansøgeren rejste videre til Europa, mens hans familie blev deporteret tilbage til Afghanistan. Da ansøgerens familie var vendt tilbage til Afghanistan, blev de opsøgt af [As] familie. [As] brødre slog ansøgerens forældre ihjel og var voldelige over for an-søgerens lillebror. Ansøgerens lillebror er efterfølgende blevet stoppet på gaden af [As] brødre, hvor de har spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren anses for at være tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han er mindreårig. Ansøgeren er således 17 år, og har under nævnsmødet svaret relevant på de spørgsmål, som han er blevet stillet om asylmotivet. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet finder Flygtningenævnet, at forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden, og forklaringen forka-stes derfor som utroværdig. Nævnet lægger herved afgørende vægt på, at det fremstår usandsynligt, at [A] efter eget ønske og på hendes initiativ er mødtes med ansøgeren på hans bopæl, så de for før-ste gang udenfor deres engelsk-kursus kunne være alene sammen, og at de på ansøgerens bopæl har haft samleje. Der henvises til ansøgerens forklaring under samtalerne med Udlændingestyrelsen om, at [As] far var medlem af parlamentet i Afghanistan, og at han også var en farlig mand, der samar-bejdede med Taliban. Forældrene var endvidere meget religiøse, og [A] måtte kun forlade sin bopæl for at deltage i engelsk-kursus. Ansøgerens forklaring under gensamtalen om, at han ikke tænkte så meget over, hvorledes [As] familie ville have det med mødet, og at han ikke tænkte på, hvilke pro-blemer [A] eventuelt kunne have derhjemme, fremstår i den forbindelse ikke overbevisende. Der lægges i den forbindelse også vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han og [A] ikke mødtes person-ligt udenfor kursus før den pågældende dag, fordi det var for farligt sammenholdt med, at ansøgeren slet ikke anså det for at være risikabelt, at [A] besøgte ham på bopælen. Der henvises endvidere til, at ansøgeren har forklaret, at [As] brødre var voldelige. Flygtningenævnet finder ikke, at fremlæggelsen for nævnet af en kopi af en indbydelse til koranlæsning for ansøgerens forældre og en kopi af en efterforskningsrapport fra en politimyndighed kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/366/HHU
