Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Tajik og sunni muslim fra (…), (…) Bydistrikt, Kapisa provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban har forsøgt at hverve ham til jihad, og at de har dræbt ansøgerens far, fordi faren modsatte sig at udlevere ansøgeren. Faren blev dræbt af Taliban for omkring tre år siden. Et år efter farens død opsøgte fire talebanere og en mullah ansøgerens bopæl. De talte med ansøgeren og hans mor om jihad og om, hvordan ansøgeren skulle praktisere sin religion. Talebanerne sagde til ansøgeren, at de ville slå ham ihjel, ligesom de havde slået hans far ihjel, hvis han ikke accepterede at arbejde for dem. To uger efter opsøgte Taliban igen ansøgerens bopæl. Ansøgeren var med sin bror ude og vande familiens marker, hvorfor Taliban talte med ansøgerens mor. Taliban spurgte moren om, hvor ansøgeren var henne. Moren sagde, at hun ikke vidste, hvor ansøgeren var. Talebanerne blev vrede og ransagede bopælen. Dagen efter kom ansøgeren hjem fra marken. Moren sagde til ansøgeren, at han skulle flygte, så han ikke skulle lide samme skæbne som faren. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren er herefter isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 i forhold til sin hjemegn. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er og forbliver konflikter med Taliban lokale, der er minimal informationsudveksling indenfor Taliban, og ansøger er ikke profileret i forhold til Taliban. Hertil kommer, at den begivenhed, hvor ansøgeren blev opsøgt af Taliban, fandt sted for mere end 3 år siden. Henset til, at ansøgeren er en enlig, arbejdsduelig mand, der tidligere har arbejdet i både Afghanistan og Iran, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig på et rimeligt niveau et andet sted end sin hjemegn, herunder i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Det forhold, at ansøgerens morbror og morfar blev dræbt, da ansøgeren var barn, kan ikke føre til et andet resultat. De generelle forhold i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/365
