Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk afghaner og sunni-muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun og hendes familie har været forfulgt af Taleban i Afghanistan, fordi hendes ægtefælle har arbejdet som chef for flygtningelejre i Herat i Afghanistan i en periode på to et halvt til tre år fra 2005 og frem. I den forbindelse afslørede hendes ægtefælle Talebans forsøg på at rekruttere flygtninge fra lejrene. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at efter at have boet en længere årrække i Iran, vendte hun og hendes familie tilbage til Herat i Afghanistan omkring 2003 til 2004, hvor hendes ægtefælle fik arbejde med udenlandske organisationer i Herat by. Han var chef for et flygtningekontor i to et halvt til tre år fra tre til fire år efter, at Afghanistan blev befriet af amerikanerne, hvilket vil sige fra omkring 2005 og frem. Hendes ægtefælle afslørende, at Taleban forsøgte at rekruttere flygtninge i deres flygtningelejre til deres organisation og oplyste dette til myndighederne. Efterfølgende på ukendte tispunkter blev hendes ægtefælle to gange udsat for skudattentater. Efter hvert angreb ringede Taleban til hendes ægtefælle og truede ham. De ringede i alt omkring tre til fire gange. På et ukendt tidspunkt derefter blev deres bopæl i Herat angrebet med to håndgranater, hvorved hendes medansøgende søn [M] blev ramt af en splint i benet. Ansøgeren var på det tidspunkt i huset sammen med hendes ægtefælle og tre af deres sønner herunder [S], som var på besøg fra Malaysia. Efterfølgende udrejste ansøgeren og hedes ægtefælle til Iran, og [S] tog tilbage til Malaysia. Hendes to andre sønner blev imidlertid boende på bopælen i Herat blev der skudt efter hendes bil. Da hun ankom til en kontrolpost, standsede hendes chauffør bilen og sagde, at det var Taleban, der havde skudt efter dem. Chaufføren var af den overbevisning, fordi han havde bemærket, at der var en bil, der havde fulgt efter dem hele vejen fra deres bopæl i Herat til kontrolposten. Ansøgerens to sønner havde forinden hendes sidste udrejse af Afghanistan til Iran fået én telefonisk trussel fra Taleban. De undlod at fortælle hende det, for ikke at gøre hende ængstelig. Hendes to sønner blev kort før deres udrejse af Afghanistan i [slutningen af] 2015 udsat for et skudattentat fra fire mænd på to motorcykler. Hendes to sønner er sikre på, at det var Taleban, der skød efter dem, for Taleban er de eneste, som truede dem og deres familie. Om denne konflikt fortalte de ansøgeren kun, at Taleban havde truet dem, fordi de ikke ville gøre hende ængstelig. Hendes to sønner udrejste af Afghanistan en sidste gang til hende og hendes ægtefælle i Iran en ukendt dato omkring 14 dage før de alle fire udrejste fra Iran til Tyrkiet [i slutningen af] 2015 for at komme til Danmark, hvor hendes datter [K] bor. Undervejs på vandet mellem Tyrkiet og Grækenland mistede ansøgeren og hendes to sønner kontakten til hendes ægtefælle, hvorefter han tog tilbage til Tyrkiet, og derfra videre til Iran, hvor han nu opholder sig hos sin bror i Isfahan. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren i det væsentlige har forklaret troværdigt og sammenhængende om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens forklaring er underbygget af oplysninger i ansøgerens pas, visum og andre dokumenter i sagen. Flygtningenævnet finder, at de tidsmæssige divergenser mellem ansøgerens og hendes sønners forklaringer primært må tilskrives hendes analfabetisme og helbredsforhold. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er blevet truet og udsat for skud- og granatangreb af Taleban som følge af hendes ægtefælles arbejde som chef for Direktoratet for flygtninge og repatrierede i Herat. Ægtefællen havde foranlediget, at talibanere, som havde blandet sig med flygtninge i flygtningelejrene, og som havde forsøgt at rekruttere flygtninge, blev anholdt af de internationale og afghanske myndigheder og deres våbenlagre konfiskeret. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren på grund af ægtefællens stilling som chef i flygtningemyndighederne, hvor han havde foranlediget anholdelse af en række talibanere, må anses for at være højt profileret i forhold til Taleban overalt i Afghanistan. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2017/361/IVK
