Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra […], Kapisa, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel eller tvangsrekruttere ham, fordi han var vejleder for unge mennesker. Ansøgeren opfordrede de unge mennesker til at komme væk fra dårlige miljøer med ekstremisme og stoffer. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han har en konflikt med sin tidligere svigerfamilie, idet han brød forlovelsen med en pige. Ansøgeren har til støtte for sin konflikt med Taliban henvist til, at han spillede volleyball på sikkerhedstjenestens hold. I sin fritid spillede ansøgeren på et hold fra [bydel A] i Kabul. Som en del af sin ansættelse som volleyballspiller på sikkerhedstjenestens hold skulle ansøgeren efter kampe tale med tilskuere og agitere mod terror, stoffer og ekstremisme. I [sommeren] 2015 skulle ansøgeren spille en kamp i Maidan Wardak-provinsen med [bydel A’s] hold. Der var omkring 200 tilskuere, og efter kampen talte ansøgeren med nogle af dem. Ansøgeren fortalte de unge mennesker, at de ikke skulle tage stoffer, og at de ikke skulle tilslutte sig Taliban. Ansøgeren fortalte dem også, at han støttede regeringen. Efter kampen tog ansøgeren tilbage til Kabul, og et par dage senere tog han hjem til sine forældre i Kapisa. En aften omkring kl. 22 bankede det på porten og ansøgerens far åbnede. Der stod to personer, der præsenterede sig som repræsentanter fra [A] og [B], som er det lokale Taliban. Personerne ville have ansøgeren med. Ansøgeren klatrede op af en stige, så han kom op på husets tag. Ansøgeren løb over på nabohusets tag og hoppede ned i plantagen ved siden af. Ansøgeren løb derefter hjem til sin fætter, [C], der bor 15 til 20 minutters gang fra bopælen. Næste morgen tog ansøgeren til Kabul, hvor han opholdt sig i to dage hos sin farbror, [D]. Efter to dage ankom ansøgerens far til Kabul, og ansøgeren kunne se, at han var blevet slået. Ansøgeren overnattede herefter en nat hos nogle venner, som også skulle til Europa, og de rejste til Mazar-e Sharif den efterfølgende dag. Til støtte for sin konflikt med sin tidligere svigerfamilie har ansøgeren oplyst, at han og sin eks-forlovede, [E], blev forlovet i slutningen af 2013. Efter et års forlovelse gik de fra hinanden. Det var ansøgerens beslutning, at de skulle gå fra hinanden, fordi de ofte var uenige og skændtes. To uger efter bruddet ringede [E’s] bror, [F], til ansøgeren og truede med at slå ham ihjel, fordi han havde givet familien et dårligt ry. To dage senere ringede [E’s] anden bror, [G], fra Finland, hvor han bor, og han truede også med at slå ansøgeren ihjel. En måned efter bruddet foreslog ansøgeren [E], at de skulle genoptage deres forhold, men det afslog hun. Seks til syv måneder efter bruddet deltog ansøgeren i en bryllupsfest. Til festen så ansøgeren [F], hvorefter ansøgeren forlod festen sammen med sin fætter. [F] fulgte efter dem de første syv kilometer, hvorefter ansøgeren fik rystet ham af sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring vedrørende hans problemer som følge af den hævede forlovelse kan føre til asyl, fordi han opholdt sig i Afghanistan i to år efter ophævelsen af forlovelsen uden at opleve andet end telefoniske trusler, og at [E’s] bror forfulgte ham over en strækning. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund vedrørende konflikten med Taliban, herunder at han har spillet på det afghanske ungdomslandshold i volleyball. Nævnet lægger endvidere til grund, at han har spillet for et hold, der repræsenterede sikkerhedstjenesten, men at han ikke i øvrigt arbejdede for sikkerhedstjenesten. Selvom nævnet finder det påfaldende, at ansøgerens far ikke advarede ham om, at han var blevet opsøgt af Taliban, at han har propaganderet for myndighederne efter en kamp han spillede for et klubhold, og at hans kammerat allerede havde planlagt en flugt fra Afghanistan på det tidspunkt, hvor ansøgeren oplyser, at han måtte flygte, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at tilsidesætte forklaringen. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i for eksempel Kabul, Herat eller Mazar-e Sharif. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren er en ung, enlig og rask mand, og at ansøgeren ikke kan antages at være særlig profileret overfor Taliban, da han alene har spillet volleyball for et hold under sikkerhedstjenesten. Selvom ansøgeren i nogen grad måtte være et kendt ansigt i Afghanistan lægger Flygtningenævnet vægt på, at det er to år siden han har spillet volleyball i Afghanistan og dermed har været væk fra pressen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/356/MAH
