Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL. Derudover frygter ansøgeren at blive kidnappet af kriminelle grupper. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans storebror meldte sig til tjeneste hos politiet i Herat. Efterfølgende blev ansøgerens stedfar tilbageholdt af Taliban i et døgn. Taliban truede ansøgerens stedfar med, at de ville slå hele hans familie ihjel, hvis ikke ansøgerens storebror ophørte med at arbejde for politiet. En uge efter rejste ansøgeren og ansøgerens mor og stedfar til Herat, hvor de opholdt sig i en uge indtil ansøgeren udrejste af Afghanistan. Ansøgerens mor og stedfar flyttede til Kabul nogenlunde samtidig med, at ansøgeren udrejste. Ansøgeren har videre forklaret, at hans storebror ringede til ham omkring en til halvanden måned, inden ansøgeren var til oplysnings- og motivsamtale i Udlændingestyrelsen. Storebroren fortalte ansøgeren, at hans stedfar var blevet slået ihjel i et selvmordsangreb, hvor flere personer var blevet slået ihjel, og at moderen var forsvundet. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål i en sådan grad, at nævnet finder, at ansøgeren har haft den tilstrækkelige modenhed til at gennemgå asylsagsbehandlingen, til trods for hans unge alder og den omstændighed, at han er analfabet. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om de konkrete omstændigheder, han selv har hørt og oplevet forud for familiens flugt fra hjembyen. Flygtningenævnet lægger tillige vægt på, at ansøgerens forklaring om at have overhørt stedfaren fortælle om trusler fra Taliban mod hele familien på grund af storebrorens arbejde ved politiet understøttes af, at familien få dage efter rejste bort fra hjembyen, og at forældrene selv tog ophold i Kabul, da de sendte ansøgeren ud af landet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren – hans alder taget i betragtning – har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjembyen vil være i risiko for overgreb fra Taliban omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærker dernæst, at ansøgeren som mindreårig må forventes ved en tilbagevenden til Afghanistan at skulle tage ophold hos sine forældre på deres aktuelle opholdssted i Kabul, hvor forældrene i en længere periode har boet uden problemer. Nævnet har herved tillige lagt vægt på, at forældrene selv har opfordret ansøgeren til at frafalde sin asylansøgning og tage ophold hos dem. Den omstændighed, at stedfaren i mellemtiden er blevet dræbt ved en selvmordsbombe, findes ikke i sig selv at kunne tillægges asylretlig betydning, idet der blev dræbt andre ved angrebet, som derfor ikke kan betragtes som rettet mod stedfaren. Spørgsmålet for nævnet er herefter, om ansøgerens mor fortsat opholder sig i Kabul. Et flertal af Flygtningenævnet finder herved at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om hans aktuelt manglende kontakt til familien, herunder moren, idet ansøgeren har forklaret afglidende herom i en sådan grad, at det – uanset hans alder – ikke fremstår troværdigt. Flertallet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke vil kunne tage ophold hos moren i Kabul. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/35/SOL
