Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres fem medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske tadjikker og sunnimuslimer fra landsbyen […], […], Samangan, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive efterstræbt af Taliban, som de sidste 20 år har efterstræbt hele hans familie, fordi hans bror var pilot i det afghanske luftvåben. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans bror, [A], var pilot i det afghanske luftvåben fra omkring 1992 til 2014. Hans bror var af den grund forfulgt af Taliban. Taliban har af samme årsag efterstræbt ansøgerens familie. Ansøgerens bror arbejdede i Kabul lufthavn. På et tidspunkt bombede myndighederne huse i ansøgerens område. Taliban og beboerne i området bebrejdede en gang ansøgerens familie, idet de påstod, at det var ansøgerens bror, der bombede. Beboerne opsøgte ansøgerens families bopæl og smed sten mod bopælen, mens de råbte grimme ting om ansøgerens bror. På en ukendt dato i 2001 eller 2002 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af fire ukendte mænd. Ansøgeren blev tilbageholdt i et rum et for et for ham ukendt sted på en Taliban-base i ansøgerens distrikt, […]. Talibankommandanten, [B], ville have ansøgeren til at udlevere sin bror. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren sparket og slået med geværer og kabler. Taliban sagde, at ansøgeren skulle finde frem til sin bror, ellers ville de dræbe ansøgeren. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring to måneder. Ansøgerens far blev også bragt til basen og udspurgt om hans søn, piloten. De sagde til ansøgerens far, at de ville dræbe ansøgeren, hvis ikke faren fortalte, hvor ansøgerens bror var henne. Da Taliban mistede magten i området, lykkedes det ansøgeren og en medfange at flygte ved at ødelægge trædøren. Ansøgeren flyttede med sin familie til [en anden landsby]. Ansøgerens familie modtog herefter et ukendt antal trusler fra Taliban i form af trusselsbreve og personlige trusler, der var rettet mod ansøgerens far. Ansøgerens bror rejste til Usbekistan, mens Taliban havde magten. Da præsident Karzai kom til magten i 2001, rejste ansøgerens bror tilbage til Afghanistan, hvor han genoptog sit arbejde i det afghanske flyvevåben. I 2014 skiftede ansøgerens bror fra flyvevåbnet til det kommercielle KAM Air. I 2015 blev ansøgerens far dræbt af en raket, mens han var på vej til Kunduz. Ansøgeren og hans ægtefælle formoder, at Taliban stod bag drabet på ansøgerens far. Ansøgerens ægtefælle har hørt folk på gaden sige, at det var Taliban, der stod bag drabet. Efter drabet på ansøgerens far, boede ansøgeren og hans familie til leje i et hus i Mazar-e Sharif i to måneder, før de pludseligt med en halv times varsel fik mulighed for at udrejse af Afghanistan. Derfor fik de ikke to af deres fem børn med. Efter drabet på ansøgerens far udrejste ansøgerens bror af Afghanistan til Canada. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Ansøgeren har herudover henvist til, at hendes svigerfar blev truet af ukendte personer i moskéen, som sagde, at de ville brænde hans hus ned. Ansøgeren formoder, at de ukendte mennesker kom fra Taliban og ledte efter hendes svoger. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge nogen dele af ansøgernes forklaring til grund. Den mandlige ansøger har oplyst, at han blev tilbageholdt af Taliban i en periode på omkring to måneder i 2001 til 2002, og at han derefter undveg. Han har forklaret divergerende om, hvorvidt hans far blev gjort bekendt med, hvorfor han var tilbageholdt, og hvorvidt hans far blev bragt til det sted, hvor han var tilbageholdt. Det forekommer Flygtningenævnet utroværdigt, at Taliban i en periode på omkring 13 til 14 år trods gentagne trusler ikke foretog sig noget overfor ansøgeren. Dette gælder også, selvom der heri var perioder, hvor Taliban stod svagere. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynliggjort, at den mandlige ansøgers far i 2015 blev dræbt af Taliban på grund et modsætningsforhold, der udsprang af ansøgerens brors arbejde som pilot. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ved oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2016 har forklaret, at han ikke ved, om det var bevidst, at hans far skulle rammes, eller det var en tilfældighed, at netop hans bil blev ramt af en raket. Ansøgeren oplyste videre, at han heller ikke med sikkerhed ved, hvem der affyrede raketten. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren senere har givet udtryk for større sikkerhed for, at det var Taliban, der var ansvarlig for hans fars død. Endvidere har ansøgerens forklaring om de modtagne trusselsbreve, der for de flestes vedkommende retter sig mod ansøgerens bror, også været præget af stor usikkerhed, herunder både med hensyn til, hvor de er modtaget, hvornår de er modtaget, og hvem der har modtaget dem. Hertil kommer, at falske trusselsbreve er vidt forekommende og lette af fremskaffe. Endelig bemærkes, at den mandlige ansøgers forklaring om hans brors virksomhed som pilot ikke kan danne grundlag for at antage, at ansøgerne af denne grund skulle være i særlig risiko for overgreb. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne var forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/343/HHU/MKT
