Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin familie eller sin ægtefælles familie, idet han har giftet sig med en pige uden sin egen families eller sin ægtefælles families samtykke. Ansøgeren frygter derudover at blive fængslet af myndighederne, fordi han har haft seksuelt samkvem før ægteskabet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2007 mødte en pige, da han var på arbejde som taxachauffør. Ansøgeren aftalte med pigen, at hun kunne ringe til ham, hvis hun ville køres hjem igen, hvilket hun gjorde. Natten efter skrev ansøgeren en sms til pigen, hvori der stod, at han gerne ville i kontakt med hende. Tre dage efter ringede ansøgeren til pigen og sagde, at han var forelsket i hende. Ansøgeren havde derefter telefonisk kontakt med pigen omkring hver anden til hver fjerde dag, og da de havde haft kontakt i omkring en måned, begyndte de at have telefonisk kontakt oftere. Ansøgeren mødets en dag med pigen tæt ved den skole, hvor hun gik. Efter dette møde begyndte de at mødes omkring en gang om ugen eller hver tiende dag. I december 2007 tog ansøgerens familie hjem til pigens familie for at spørge om lov til, at ansøgeren kunne blive gift med pigen. Pigens familie afslog frieriet, idet pigen skulle giftes med sin farbrors søn. Ansøgerens familie tog yderligere to gange hjem til pigens familie for at fri, men pigens familie afslog dem begge gange. Ansøgeren og pigen fortsatte med at se hinanden og have telefonisk kontakt. I oktober 2008 indledte ansøgeren og pigen et seksuelt forhold, idet de mødtes to gange på et hotel, hvor de havde seksuelt samkvem. Omkring en måned efter, at ansøgeren havde mødtes med pigen anden gang på hotellet, var han på arbejde som taxachauffør. Ansøgeren kørte med to mandelige passagerer, som på et tidspunkt bad ansøger om at holde ind til siden. De to mænd spurgte ansøgeren, hvad han lavede med deres søster, og de sagde, at han skulle holde sig væk fra hende. Ansøgeren blev stukket to gange med en kniv. De to mænd flygtede fra stedet, da en bil kom kørende. Ansøgeren blev bragt på hospitalet. Omkring halvanden måned efter, at ansøger var blevet udskrevet fra hospitalet, udrejste ansøgeren sammen med pigen til Pakistan. I den halvanden måned oplevede ansøger ingen problemer. Ansøger og hans kæreste havde fortsat telefonisk kontakt med hinanden, men ikke ligeså ofte, idet pigens brødre kontrollerede hendes telefon. Ansøgeren og hans kæreste boede i Pakistan fra 2009-2015, hvor de fik to børn. Ansøgeren og pigen blev religiøst viet i Pakistan i 2009. I 2015 kontaktede ansøgeren sin bror, som sagde, at ansøgerens familie ville dræbe ansøgeren, fordi han havde krænket familiens ære ved at gifte sig med en pige uden hendes families samtykke. Efter en til to måneder kontaktede ansøgeren sin ven i Kabul. Ansøger havde det svært i Pakistan, idet han ikke havde lovligt ophold. Ansøgeren sagde til sin ven, at han gerne ville udrejse til Tyrkiet. Ansøgerens ven sagde, at han ikke havde penge til at hjælpe både ansøgeren, ansøgerens ægtefælle og deres to børn. Ansøger aftalte med sin ven, at ansøgerens ægtefælle og to børn kunne bo hos ansøgerens ven i Kabul, og så ville ansøgeren udrejse. Ansøgeren og hans ægtefælle tog sammen tilbage til Kabul, hvorfra ansøgeren udrejste. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om hændelsesforløbet, at forklaringen har været nuanceret, og at ansøgeren har kunnet redegøre for de forhold, der som påpeget i Udlændingestyrelsens afgørelse umiddelbart forekommer påfaldende. Ansøgeren har således forklaret, at han og hans ægtefælle kunne mødes på offentlige steder uden at blive genkendt, fordi hans ægtefælle havde tildækket sit ansigt, at de kunne bevare deres telefoniske kontakt, efter hendes brødre havde opdaget deres forhold, fordi hans ægtefælle slettede hans telefonnummer efter hver kontakt, og at han var nødsaget til at rejse tilbage til Kabul med sin ægtefælle og to børn, fordi han der havde en ven, som kunne tage sig af familien under hans videre flugt til Danmark. Han har endvidere forklaret, at han selv var i Kabul i mindre end et døgn, inden han på ny udrejste af Afghanistan, og at hans ægtefælle og børn nu er nødsaget til at leve skjult og holde sig inden døre. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnets flertal til grund, at ansøgeren og hans ægtefælle har grund til at frygte at blive udsat for æresdrab af såvel ansøgerens som hans ægtefælles familier. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men ikke forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2017/343/CHHA
