Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fars onkel og sin fars onkels seks til syv sønner. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes fars onkel ønskede, at ansøgerens far skulle arbejde for Taliban, at ansøgerens brødre skulle rekrutteres til Taliban og at ansøgeren skulle giftes med én af hans sønner. Da ansøgeren var 10-11 år, blev der kastet en bombe mod familiens hus. Da ansøgeren var 11-12 år, blev ansøgerens far og nogle af hans kollegaer ramt af skud, da deres biler blev beskudt. Seks til otte måneder senere blev ansøgerens far skudt igen. Fem til seks måneder før ansøgerens udrejse, fik ansøgeren at vide, at hendes fars onkel ønskede, at hun skulle giftes med én af hans sønner. To måneder før ansøgerens udrejse sprang hendes fars bil i luften, da der var blevet placeret en bombe i bilen. Ansøgerens fars kollega var alene i bilen, da den sprang i luften, og ansøgerens far kom således ikke til skade. Ansøgeren udrejste sammen med sine forældre og søskende. Efter ansøgerens udrejse er hendes farbror blevet slået ihjel af en bilbombe, der var placeret i hans bil. Flygtningenævnet lægger til grund, at der skete en sprængning i ansøgerens hjem i Kabul, da hun var 10-11 år, og at hendes far i forbindelse med sit arbejde oplevede to skudepisoder og en bilbombe. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at det er farens onkel, der står bag episoderne, eller at der er en sammenhæng mellem episoderne. Der er herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at farens onkel skulle stå bag episoder og på den lange tid, der gik mellem den første og de sidste episoder. Der er endvidere lagt vægt på, at onklen aldrig har opsøgt ansøgerens familie på deres bopæl eller fremsat trusler mod ansøgeren i anledning af det angivelige ægteskabstilbud fra en af hans sønner. Det forekommer i forbindelse med skudepisoderne på faderens arbejde mindre sandsynligt, at farens onkel skulle forsøge at myrde faren, når han var på opgaver langt væk hjemmefra i stedet for, når han opholdt sig i hjemmet. Endelig forekommer det mindre sandsynligt, at farens onkel skulle forsøge at hverve ansøgerens far og brødre til Taleban, når han vidste, at de var modstandere af Taleban og derfor formentlig ikke ville optræde loyalt. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse, fordi hun ikke vil gifte sig med en af farens onkels sønner. Der er herved lagt vægt på, at farens onkel aldrig har opsøgt ansøgeren eller hendes familie med et ægteskabstilbud eller truet hende i anledning af et ægteskabsafslag. Flygtningenævnet lægger på denne baggrund til grund, at der er tale om enkeltstående og afsluttede episoder, som ikke har profileret ansøgeren eller hendes familie i forhold til nogen. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sine formodninger eller redegøre nærmere for disse. Flygtningenævnet lægger derfor efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ikke er profileret i Afghanistan hverken på grund af sine egne eller farens forhold, og at de nævnte episoder heller ikke har profileret ansøgeren over for Taleban eller andre på en sådan måde, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/342/EMU
