Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Nangahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som lærling for en mekaniker, hvor han sommetider hjalp Taliban med at reparere motorcykler. En dag, hvor ansøgeren var ved at reparere motorcykler for Taliban, angreb myndighederne stedet, hvorefter ansøgeren flygtede. Et par dage senere fortalte ansøgerens mor til ansøgeren, at Taliban hvde været på familiens bopæl, og at de havde dræbt ansøgerens far med en kniv. Ansøgerens mor fortalte også, at Taliban havde spurgt efter ansøgeren og sagt, at han var spion. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger særligt vægt på, at han vedrørende den motivudløsende episode har forklaret divergerende på talrige punkter, herunder hvornår han blev hentet af Taliban, hvor længe han havde været hos Taliban da skyderierne opstod, hvilken arbejdsopgaver han var i gang med da skyderierne opstod, hvor mange motorcykler han skulle reparere og hvor lang tid det tog ham at løbe hjem. Nævnet er ved vurderingerne opmærksom på, at ansøgeren er analfabet, ikke havde noget ur og først lærte klokken at kende, da han kom til Danmark. Nævnet finder det endvidere utroværdigt, at ansøgerens mor ikke straks ringede til sin bror, hvor ansøgeren opholdt sig, efter ansøgerens fars død, når ansøgeren forklarer, at morbroren og ligeledes ansøgerens far havde mobiltelefoner. Nævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret generelt og udetaljeret og på konkrete spørgsmål har virket afglidende i sine besvarelser. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet forklare hvorfor morbroren, der ikke havde problemer med Taliban, ikke deltog i ansøgerens fars begravelse. På baggrund af ovennævnte tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring som utroværdig, divergerende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. eller i konkret og individuel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/341/DMO
