Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashton og sunni-muslim fra Baghlan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at hans liv vil være i fare, fordi Taliban tror, at han er spion for de afghanske myndigheder, og de afghanske myndigheder, tror at ansøgeren samarbejder med Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban kontaktede ham, fordi de ville samarbejde med ham. Ansøgeren skulle køre to kvindelige patienter klædt i burka på sygehuset. Der opstod nogle problemer med bilen, hvorfor ansøgeren gik ud for at hente vand. Da ansøgeren var omkring 200 meter væk fra bilen, så han en politibil komme kørende. Kort efter hørte ansøgeren larm bag sig. Ansøgerens passagerer var blevet lagt i håndjern. Politiet sagde, at de to kvinder i burka i virkeligheden var mænd i burka, og at de var talibanere. Ansøgeren hørte herefter af sin fætter, at de to anholdte talibanere var selvmordsbombere. Ansøgeren valgte herefter at udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet hæfter sig særligt ved, at ansøgeren i en relativ lille forklaring, har forklaret væsentligt forskelligt på et afgørende punkt. Han har under OM-samtalen forklaret, at han først dagen efter, da hans fætter fortalte ham det, fandt ud at de to passagerer i burka var mænd. Han har under samtalen i [vinteren] 2017, på spørgsmålet om hvad han præcist så og hørte forklaret, at han hørte nogle sige, at det var mænd iklædt kvindetøj og at de var talibaner. Han har under nævnsmødet forklaret, at han så politiet fjerne burkaen fra hovedet fra de to passagerer og at han så, det var mænd. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvorvidt, han var bekendt med hvad der stod i det trusselsbrev, som hans familie modtog, idet han under samtalen i [vinteren] 2017 har forklaret, at han ikke ved hvad der stod i brevet, mens han under nævnsmødet har gengivet en præcis trussel mod ham. Flertallet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren, der var professionel chauffør, og som var bekendt med, at hans køler lækkede, ikke medbragte vand på en tur på cirka 25 kilometer delvist gennem landlige omgivelser. Det beror udelukkende på ansøgerens formodning, at drabet på [A]’s søn har sammenhæng med hans påståede episode eller at myndighederne har eftersøgt ansøgeren. Efter en samlet vurdering finder flertallet, at forklaringen kommer konstrueret til lejligheden, hvorfor den tilsidesættes. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. eller i konkret og individuel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse..” afgh/2017/340/DMO
