Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Mashad, Iran. Ansøgeren er afghansk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin fars fætre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far har slået sin fætter ihjel i Afghanistan, og at fætterens brødre vil hævne deres bror. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at fætrene har opsøgt ansøgerens far på deres bopæl i Iran, og at ansøgerens far i den forbindelse blev stukket med kniv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er forfulgt af sin fars fætres brødre som følge af blodhævn. Nævnet lægger vægt på, at det påståede drab er foregået for mange år siden og før ansøgerens fødsel, at det beskrevne overfald på hans far angiveligt fandt sted, da ansøgeren var 13 år gammel og at han var til stede, da overfaldet angiveligt fandt sted uden at nogle rettede angreb mod ham. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at overfaldsmændene, der er landmænd, har evner og vilje til at finde ham såfremt han indrejser i Afghanistan. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren kun har meget få konkrete oplysninger om eventuelle nye trusler mod familien angiveligt fremsat for cirka fire måneder siden. Flygtningenævnet finder ikke at det forhold, at ansøgeren er tatoveret er tilstrækkelig grund til at opnå asyl. Flygtningenævnet lægger herunder vægt på, at ansøgeren fik foretaget tatoveringerne mens han fortsat var bosat i Iran, og at han alene har oplevet drillerier fra sine kammerater og et spyt i ansigtet fra en mullah. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Nævnet lægger vægt på, at hans interesse for kristendommen først er opstået efter han modtog afslag fra Udlændingestyrelsen og at interessen har været kortvarigt. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke på en troværdig måde kunnet redegøre for sin egen interesse i religionen, selvom han under mødet for nævnet har kunnet give nogle faktuelle oplysninger om kristendommen. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved indrejse i Afghanistan vil være udsat for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. eller i konkret og individuel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/339/DMO
