Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og muslim fra [landsby], Mazar e-Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han nægtede at lade sig rekruttere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban har kontrollen i området, som ansøgeren kommer fra. En dag da han var på vej hjem fra skole, blev han taget af Taliban. Ansøgeren var omkring ti minutter fra sit hjem, da 12 Talebanere omringede ham på deres motorcykler. Talibanerne sagde til ham, at han skulle komme med dem og truede med at halshugge ham, hvis han ikke gjorde det. Da han nægtede at tage med dem, truede de også med at sende hans hoved hjem til hans forældre. De tog herefter ansøgerens taske og brændte hans bøger. Herefter bandt de ansøgerens fødder og slog ham under fødderne med grene fra et træ. Episoden blev filmet af Taliban. De fortsatte med at slå ansøgeren, til grenene knækkede. Da ansøgeren fortsat nægtede at tage med Taliban, slog de ham mellem skulderbladene med et gevær. Talebanerne bandt ansøgeren fast til en motorcykel og trak ham bag motorcyklen til et mørkt lokale. Taliban tilbageholdte ansøgeren i fire dage. I løbet af de første to til tre dage kom der 12 talebanere ind til ansøgeren en gang om dagen for at overtale ham til at tilslutte sig Taliban. De udsatte ansøgeren for vold og trusler. Det lykkedes for ansøgeren at flygte fra Taliban, hvorefter han anmeldte episoden til kommandaten i [A]. Herefter flygtede ansøgeren til sin ven, [B], i [byen S], hvor han opholdt sig i fire måneder. I løbet af de første tre måneder, mens han var i [S], opholdt hans far sig indenfor. Da han herefter en aften gik til moskeen, blev han fanget og tilbageholdt i 10 dage. Ansøgerens far fik lov til at gå, hvis han overgav ansøgeren til Taliban. Da ansøgeren hørte, at hans mor var blevet syg, forsøgte han at vende tilbage til byen forklædt. Efter 30 minutter i sit hjem, ringede en lærer fra hans fars skole for at advare om, at Taliban vidste, at han var hjemme. Ansøgeren flygtede herefter hjem til sin stedbror, [C], i Mazar e-Sharif. Ansøgerens mor, der forsøgte at skærme ansøgerens søskende, blev skudt af Taliban. Ansøgeren blev ved [C] i tre dage, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Uanset, at ansøgeren har forklaret divergerende på nogle områder, finder Flygtningenævnet ikke tilstrækkelige holdepunkter for at tilsidesætte ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Mazar-e Sharif eller Kabul uden risiko for forfølgelse eller overgreb af Taliban. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren, der ikke er politisk aktiv, i øvrigt må anses for at være uprofileret i forhold til Taliban. Ansøgeren er en ung mand uden væsentlige helbredsproblemer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det må anses for praktisk muligt for ansøgeren at rejse til Kabul eller Mazar-e Sharif. Det fremgår af nævnets baggrundoplysninger, at selvom levevilkårene i Kabul og Mazar-e Sharif er vanskelige, er der tilstrækkelig adgang til sundhedsvæsen og undervisning for alle. Efter en samlet vurdering må det antages, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig i Mazar-e Sharif eller i Kabul, og at det må anses for rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i disse byer som et internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/336/JEA
