Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Batikut-distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret af ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han boede med sin mor, søster, bror og farmor i [en landsby] i Batikut-distriktet, Nangahar-provinsen. Før ISIL kom til området, havde Taliban kontrollen. Efter en måneds kampe mellem Taliban og ISIL, overtog ISIL området. Kort herefter halshuggede ISIL en mand fra nabolandsbyen for at skræmme folk, hvilket ansøgeren hørte om fra folk i landsbyen. Manden blev beskyldt for at være spion for myndighederne. Omkring 14 dage senere var ansøgeren vidne til, at ISIL skød en dreng, som stak af fra dem. De beskyldte drengen for at arbejde for Taliban. Efterfølgende kom ISIL til landsbyens moske og sagde, at de ville have en liste over alle unge mænd og kvinder i området. Kvinderne skulle giftes med hellige krigere, og mændene skulle kæmpe mod de vantro. Ansøgeren var ikke selv til stede denne dag i moskeen, men hørte om det fra folk i landsbyen efterfølgende. Anden gang, ISIL mødte op i moskeen, var ansøgeren selv til stede. Efter fredagsbønnen rejste en mand fra ISIL sig op og sagde, at der var alvorlige konsekvenser ved ikke at gøre, som de befalede, hvorefter han gik. Bagefter rejste landsbylederen, [A], sig op og sagde, at nu havde de selv hørt, hvad ISILs krav var, og hvilke konsekvenser det ville have ikke at gøre, som de sagde. Herefter tog ansøgeren hjem og talte med sin farmor om, hvad der var sket. Ansøgerens farmor ville ikke have, at ansøgeren sluttede sig til ISIL, hvorfor hun ringede til ansøgerens farbror, der gav ansøgeren tele-fonnummeret til en agent. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen har været sammenhængende, og da forklaringen støttes af baggrundsoplysningerne om kampene mellem Taliban og ISIL, herunder at ISIL i 2015 fik kontrol med dele af ansøgerens hjemegn. På denne baggrund lægger nævnet til grund, at ISIL på det tidspunkt, hvor ansøgeren flygtede, havde kontrollen over ansøgerens landsby, men ikke over bydistriktet Batikut, hvor ansøgeren havde gået i skole og haft arbejde. På grundlag af ansøgerens forklaring må nævnet lægge til grund, at ansøgeren ikke har oplevet konkrete problemer eller konflikter med ISIL, og ligesom nævnet ikke finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ISIL har noget konkret kendskab til ansøgerens person. Ansøgeren er således ganske uprofileret i forhold til ISIL. Ansøgeren har under nævnsmødet udbyggende forklaret, at hans farmor, i den periode, hvor Taliban havde kontrollen over landsbyen, betalte penge til Taliban for at undgå, at ansøgeren blev rekrutteret af Taliban. Nævnet kan ikke lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund og kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret i forhold til Taliban. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af konflikter med eller profilering i forhold til ISIL ikke er i stand til at vende tilbage til bydistriktet Batikut eller andre dele af hjemegnen, der ikke er under ISILs kontrol. Ansøgeren, der som ovenfor beskrevet er uprofileret i forhold til ISIL og Taliban, og som ikke har nogen konflikter med de afghanske myndigheder, er en sund og rask ung mand, der har en uddannelse og som har haft arbejde på et apotek. Nævnet finder herefter, at det må anses for rimeligt at henvise ansøgeren til i givet fald at tage ophold i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif, idet nævnet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren stammer fra et område, der har været under Taliban og ISILs kontrol, ikke ses at burde føre til et andet resultat. Nævnet bemærker, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation, ikke kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/334/ATN
