Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Ahmedabad-distriktet i Paktia-provinsen, Af-ghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisati-oner eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilba-gevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin familie, mullahen, [A’s] familie og [A’s] forlovedes familie, fordi han har haft et forhold til [A], som var forlovet, og fordi ansøgerens familie ønskede, at han skulle gifte sig med sin afdøde farbrors enke. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev forlovet med sin afdøde farbrors enke, [B], da han var 8-10 år. Ansø-geren nægtede flere gange at gifte sig med hende. Da ansøgeren var 15-16 år, indledte han et for-hold til en pige ved navn [A], som i forvejen var forlovet. Efter 10 måneder blev ansøgeren og [A] opdaget af [A’s] forlovedes far, da de opholdt sig ved en frugtplantage. Ansøgeren flygtede hen til sin mosters søn, [C]. Da det blev mørkt, tog ansøgeren tilbage til sin bopæl. Da han kom hjem, fik han at vide, at [A’s] forlovedes far og mullahen [D] havde opsøgt bopælen og oplyst, at ansøgeren og [A] skulle stenes som følge af deres gerninger. Samme aften nægtede ansøgeren igen at gifte sig med [enken B], hvorpå ansøgerens farbror, [E], stak ansøgeren i ryggen med en kniv. To-tre dage herefter oplyste [mosterens søn C] ansøgeren om, at tre mænd spurgte efter ansøgeren i [landsbyen]. I [efteråret] 2016 fik ansøgeren at vide, at [A] var død. Efter ankomsten til Danmark har ansøgeren fået oplyst, at der forgæves er afholdt mægling mellem de tre familier, der er berørt af konflikten. Ansøgerens farbror [E] tilbød, at hans døtre kunne blive gift ind i [A’s] familie, hvilket blev afslået. Ansøgerens farbror har herefter lovet, at han, indtil han dør, vil lede efter ansøgeren. Flygtninge-nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet nævnet finder forkla-ringen utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren stammer fra en landsby i Paktia-provinsen, hvis indbyggere er pashtunere. I landsbyen er der en bazar og en klinik. Ansøgeren har forklaret, at hans problemer skyldes, at han i hemmelighed mødtes med en jævnaldrende uledsaget ugift kvinde ved navn [A]. Møderne fandt efter ansøgerens forklaring sted i en frugtplantage nær klinikken, der var beliggende nær ved [A’s] hjem. Flygtningenævnet finder det sandsynligt, at så-danne møder vil kunne finde sted, men finder det usandsynligt, at sådanne møder ville kunne have fundet sted over en periode på ti måneder, hvor ansøgeren og [A] efter ansøgerens forklaring har mødtes ikke under 20 gange. Ansøgeren har forklaret, at han og [A] en dag blev opdaget af en mand, der viste sig at være [A’s] svigerfar. Ansøgeren har forklaret, at han først på dette tidspunkt fandt ud af, at [A] var forlovet. Ansøgeren har videre forklaret, at han flygtede ud af frugtplantagen uden at konstatere, hvad der videre skete med [A], og at han, da han efter mørkets frembrud turde vende tilbage til sig eget hjem, fik at vide, at en mullah allerede havde meddelt ansøgerens familie, at mullahen havde besluttet, at [A] og ansøgeren begge skulle stenes til døde. Nævnet finder det usandsynligt og af den grund utroværdigt, at en sådan beslutning ville kunne træffes inden for så kort tid, og uden at ansøgeren og ansøgerens slægt var blevet involveret. Flygtningenævnet finder, at det på afgørende måde afsvækker ansøgerens forklaring om, at [A’s] familie og svigerfamilie på grund af æreskrænkelsen vil søge at hævne sig på ansøgeren, at ansøgeren efter sin forklaring vælger at forblive i landsbyen og afventer, at [en anden farbror, F] skal ankomme fra Kabul i stedet for straks at flygte. Ansøgeren har forklaret, at hans farbror [E] samme aften på ny krævede, at ansøge-ren giftede sig med en afdød farbrors enke, og at [E], da ansøgeren nægtede dette, snittede ansøge-ren flere gange i ryggen med en kniv. Nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at disse snitsår, der er vist på et fremlagt foto, ville have forhindret ansøgerens flugt, såfremt det forholdt sig som forklaret vedrørende beslutningen om, at ansøgeren skulle stenes. Flygtningenævnet finder på denne bag-grund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har mødtes med [A] som forklaret, og at han af den grund vil risikere overgreb fra [A’s] familie og svigerfamilie. Ansøgerens konflikt med farbroren [E] om ægteskabet med enken har ifølge ansøgerens forklaring varet i flere år, og nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at denne konflikt er af en sådan karakter og beskaffenhed, at den kan medføre opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder her-efter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afgha-nistan risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændinge-styrelsens afgørelse.” Afgh/2017/333/ATN
