Nævnet meddelte i august 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban eller andre sunni-muslimer vil gøre noget forfærdeligt ved ham, fordi han er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren har endvidere som nyt asylmotiv henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyst, at han frygter at blive taget med, at blive voldtaget eller tvunget til at udføre selvmordsmissioner, hvis han bliver stoppet af Taliban eller andre sunni-muslimer. Om sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at de angreb hans provins i [efteråret] 2015, hvorefter han flygtede til Kabul sammen med sin familie. Ansøgeren har videre oplyst, at Taliban altid spørger, hvad folks religion er, og at de er meget aggressive, hvorfor han frygter, at de vil slå ham eller hans familie ihjel. Om sin frygt for sunni-muslimer har ansøgeren oplyst, at de ikke vil acceptere ham, fordi han er hazara. Han har også oplyst, at de tager hans ting, uden at han kan sige noget til det. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv fremlagt dokumentation på sine kristne aktiviteter i form af en præsteudtalelse samt et brev, der dokumenterer, at ansøgeren har deltaget [i bibelcamping i byen A i sommeren] 2017. Flygtningenævnet kan på samme måde som Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren stammer fra en landsby i Kunduz-provinsen, at ansøgeren er hazara og shia-muslim, og at ansøgerens far besluttede, at familien skulle flygte, da Taliban i [efteråret] 2015 under kampene i provinsen nærmede sig den landsby, hvor ansøgerens familie boede. Ansøgeren har ikke haft personlige konflikter med Taliban, og det samme gælder ansøgerens far. Ansøgeren har endvidere ikke i øvrigt haft personlige konflikter på grund af sin etnicitet eller religion. De generelle forhold for etniske hazara og shia-muslimer i Afghanistan kan, om end vanskelige, ikke i sig selv begrunde en opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grundlag af det oprindelige asylmotiv opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse i medfør af Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal kan på grundlag af ansøgerens forklaring, og sognepræstens erklæring, der støtter ansøgerens forklaring, lægge til grund, at ansøgeren i dag er kristen. Ansøgeren har forklaret, at han stiftede kendskab med kristendommen, allerede mens han opholdt sig på centret i [byen B], og at han siden [foråret] 2017 har gået i kirke og hver torsdag deltaget i sognepræstens undervisning i kristendom. Nævnets flertal har lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en troværdig og overbevisende forklaring om sit trosskifte, og at ansøgeren på trods af, at han er analfabet, har kunnet forklare om kristendommen og om sine egne overvejelser og oplevelser, der har ledt til, at han er konverteret. På denne baggrund og under hensyn til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Det lægges endvidere til grund, at myndigheder og andre i Afghanistan vil blive bekendt med ansøgerens konversion, hvis han ved en tilbagevenden til hjemlandet lever et åbent kristent liv i overensstemmelse med sit tilkendegivne ønske herom. Flygtningenævnet flertal finder herefter, at ansøgeren, som følge af sin konversion, ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2017/332/ATN
