Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de mennesker, som har slået hans far ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far en dag kom hjem fra arbejdet med ondt i brystet. Faren faldt om, og de kørte ham på hospitalet. Lægerne fortalte ansøgeren og hans familie, at faren muligvis var blevet forgiftet. Ansøgeren og hans familie begravede faren dagen efter. I løbet af den følgende uge modtog ansøgerens ældste bror, […], et telefonopkald. Personen i telefonen sagde til broren, at han ville dræbe dem. Ansøgerens bror lagde røret på, men senere samme dag modtog broren endnu et telefonopkald fra et andet telefonnummer. Personen i telefonen sagde, at de ville dræbe dem, ligesom de havde dræbt deres far. Ansøgeren og hans familie blev meget bange, og de gik ikke ud af deres hus i omkring halvanden uge herefter. I den periode besluttede ansøgerens [ældste] storebror, […], og ansøgerens mor, at ansøgeren og hans storebror, […], skulle rejse ud af Afghanistan, hvilket de gjorde sammen med en fætter omkring halvanden uge efter. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tale om konkrete og individuelle asylbegrundende forhold efter udlændingelovens § 7. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren aldrig personligt er blevet opsøgt eller direkte er blevet truet af Taliban, og at der ikke ses at være grundlag for en konflikt mellem ansøgeren og Taliban alene fordi ansøgeren formoder, at hans far, der arbejdede for sikkerhedstjenesten, er blevet dræbt af Taliban. Der henvises endvidere til, at ansøgerens familie, herunder hans to ældre brødre og deres koner og børn, der går i skole i Kandahar, samt ansøgerens mor, fortsat bor i Kandahar, hvor de har haft bopæl i adskillige år, uden at Talibans trusler mod familien er blevet effektueret. Nævnet finder i den forbindelse ikke, at ansøgerens oplysning om, at familien skifter bopæl i Kandahar, kan føre til en anden vurdering. Nævnet finder heller ikke, at ansøgerens forklaring for nævnet om, at han før 2012 nogle gange har kørt sammen med sin bror, der havde et biludlejningsfirma og blandt andet udlejede biler til udlændinge, kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/331/col
