Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans familie havde et biludlejningsfirma, som ansøgeren var ansvarlig for. De lejede biler ud til forskellige andre firmaer blandt andet et udenlandsk firma i lufthavnen og andre afghanske firmaer. I 2012 fik en af deres lastbiler, som de udlejede, problemer. Ansøgeren kørte ud til Arghasan-området, hvor lastbilen stod, sammen med chaufføren af lastbilen og en mekaniker. Da de nåede ud til lastbilen, undersøgte mekanikeren lastbilen, og ansøgeren kørte herefter tilbage til Kandahar for at hente reservedele. Da ansøgeren var på vej tilbage til lastbilen med reservedelene, blev han stoppet af Taliban på vejen mellem to landsbyer […] og […]. Taliban sagde til ansøgeren, at han arbejdede med udlændinge, hvorefter de slog ham på siden af hovedet med deres gevær. Ansøgeren hørte, at en af dem sagde, at de skulle slå ansøgeren ihjel, og at en anden sagde, at de skulle halshugge ham. Efterfølgende vågnede ansøgeren op på hospitalet, hvor han havde været bevidstløs i to dage. Politiet fortalte ham, at de havde set hans bil, og da de var kommet over til den, havde Taliban flygtet fra stedet. Efterfølgende fortsatte ansøgeren sit arbejde i udlejningsfirmaet, men forsøgte at klare alle sine opgaver over telefonen i stedet for at møde op hos sine kunder. Herefter ringede Taliban til ham et ukendt antal gange, er kommet til hans bopæl i Kandahar et ukendt antal gange samt har sendt et ukendt antal trusselsbreve. Ansøgerens far arbejdede for NDS, hvilket er den afghanske efterretningstjeneste. En dag i [vinteren] 2015 kom ansøgerens far hjem fra arbejde og havde smerter i hjertet. Ansøgeren og hans storebror kørte faderen på sygehuset, hvor han døde kort tid efter. Lægen forklarede dem, at deres far var død af forgiftning. Dagen efter begravede de deres far. Familien vidste ikke, hvem der havde forgiftet faderen. To til tre dage efter begravelsen ringede Taliban til ansøgerens storebror, […], og sagde, at de havde dræbt deres far og nu ville de dræbe resten af familien. Efter tre til fire dage flyttede ansøgeren og hele hans familie til et andet hus i Kandahar, der lå fem til ti minutters kørsel fra deres gamle hus. En til to dage efter de var flyttet, modtog ansøgerens storebror igen et opkald fra Taliban, hvor de sagde, at de vidste, at familien stadig var i Afghanistan, og at Taliban ville dræbe dem. Ansøgeren, hans lillebror og deres fætter udrejste fra Afghanistan samme aften. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet forklaringen på flere afgørende punkter fremstår divergerende og udbyggende og derfor må anses for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at han efter overfaldet i 2012 ikke blev kontaktet af Taliban før i [vinteren] 2015. Ansøgeren har derimod under asylsamtalen [i vinteren] 2016 forklaret, at han har modtaget trusselsbreve fra Taliban i perioden fra 2012 til […] 2015. Der er således flere gange kommet nogen, som har banket på døren til familiens bopæl, og han tror, at det er Taliban, fordi de pågældende ikke ville oplyse deres navn. Ansøgeren har udbyggende for nævnet forklaret, at han også i nogle måneder før episoden i 2012 har modtaget telefoniske trusler. Ansøgeren har ikke tidligere under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret herom. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om omstændighederne for udrejsen. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og hans yngre bror udrejste to uger efter, at ansøgeren og hans familie havde modtaget et trusselsbrev. Han har derimod under asylsamtalen oplyst, at de udrejste samme aften, som det pågældende trusselsbrev blev modtaget, og det fremgår af indlægget fra ansøgerens advokat, at ansøgeren under sin samtale med advokaten har oplyst, at udrejsen skete, efter at de havde modtaget et telefonopkald fra Taliban. Nævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han ikke ved, om hans far var blevet kontaktet af Taliban før farens død, mens han for nævnet har forklaret, at hans mor har fortalt, at faren modtog trusler forinden sin død. Moren har fortalt dette til ansøgeren, før hans udrejse. Nævnet finder i øvrigt, at ansøgerens utroværdighed understøttes af, at ansøgerens familie, herunder hans to ældre brødre og deres koner og børn, samt ansøgerens mor fortsat opholder sig og bor i Kandahar, selvom Taliban angiveligt har truet hele familien med at slå dem ihjel. Ansøgerens forklaring om, at familien skifter bopæl i Kandahar kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/330/col
