afgh201733

Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, da Taliban har overfaldet ansøgerens hjem, fordi ansøgerens far har solgt alkohol til de udenlandske styrker i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far og dennes forretningspartner, Ezmary, solgte varerne fra et supermarked, hvor ansøgeren hjalp til. En aften kom nogle ukendte mænd ind på ansøgerens bopæl og affyrede skud. Ansøgeren gemte sig under en seng under episoden. Fra sit gemmested så ansøgeren, at mændene, som var fra Taliban, slog hans forældre og søskende. Taliban tog ansøgerens familiemedlemmer med, da de forlod ansøgerens bopæl. Da ansøgeren forlod sit gemmested næste morgen, så han, at hans bror var blevet skudt og lå død ude i haven. Ansøgerens tog hen til sin fars supermarked, hvor farens ven og forretningspartner, Ezmary, var. Ansøgeren fortalte Ezmary, hvad der var sket. Ezmary kørte ansøgeren til et hus, hvor ansøgeren opholdt sig i en uge. Herefter sagde Ezmary til ansøgeren, at ansøgeren ikke længere kunne opholde sig i huset. Ezmary sendte ansøgeren til Danmark, da ansøgerens far har en ven i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeren forklaring til grund. Nævnet anser forklaringen for usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremstår utroværdigt, at ansøgeren ikke efterfølgende har forsøgt at skaffe sig oplysninger om, hvad der var sket med hans familie, ligesom det anses som usandsynligt, at han ikke havde noget netværk i landsbyen, men alene kunne henvende sig til Ezmary, som han måtte antage var i Talibans søgelys i lighed med ansøgerens egen familie. Ligeledes må det anses som utroværdigt, at ansøgeren i mange timer fortsat kunne ligge under sengen, inden han opsøgte Ezmary. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om et centralt forhold i sit asylmotiv, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hans storebror blev skudt i gangen udenfor det værelse, hvor han opholdt sig, mens han under asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har forklaret, at hans bror blev skudt i haven, hvor ansøgeren efterfølgende fandt hans lig. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv og dermed, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/33/SEL